Europæiske animationsfilm er der sikkert flere af, end du egentlig render rundt og tror. De bliver produceret i massevis i de forskellige lande, og de fleste fokuserer kun på det nationale publikum, hvilket er årsagen til, at vi aldrig rigtigt hører om dem herhjemme. Her kommer “Storken Richard” ind i billedet, for det er en animationsfilm, som nok de færreste har hørt om. Alligevel er det en af de få, der er kommet udover sit lands grænser - i dette tilfælde Tyskland. Hvorfor filmselskaberne har taget chancen med lige netop denne, vides dog ikke. Den indeholder ikke et spor af originalitet, og den rider ikke med på nogen nutidig bølge. Derimod er det en klassisk animationsfilm, der går lige ud af landevejen, og hverken overrasker eller fornærmer undervejs. Netop derfor er den hurtigt glemt igen.
Spurven Richard mister sine forældre som lille, men heldigt nok tager en storkefamilie ham under vingerne. Da det bliver tid til at migrere til Afrika, kan Richard ikke rigtigt følge med. Richard vil dog ikke give op. Han vil bevise, at han ikke er en spurv, men en stork, og tager kampen op. Han flyver efter dem og møder en masse venner og fjender på turen.
Som en formålsløs road movie udfolder “Storken Richard” et enormt persongalleri på sin korte spilletid. Der er ikke gjort plads til den store karakterudvikling, men endnu værre er, at det meste af filmen er konsekvensløs i sin iver på tempo. Måske bliver det aldrig direkte kedeligt, men når Richard møder den ene fjende efter den anden, og historien alligevel ender samme sted, hvis man havde fjernet disse personer, bliver der løftet en del øjenbryn undervejs. Filmen starter ellers med et stort emotionelt pondus, som vil skræmme de mindste, men hatten af for modet. Herfra bliver modet erstattet med dårlig humor og triviel spænding, og både hjerne og hjerte mistes undervejs.
Det hjælper ikke, at stemmeskuespillet i bedste fald er apatisk og i værste fald skingert og ubehageligt. Animationens kvalitet ses også bedre i vores eget land, selvom det da stadig er et skridt bedre end 90’ernes franske animationsfilm. Hvis din søn eller datter har ornitologisk interesse, er her en god portion at hente, da der er fugleracer galore. Ellers er det virkelig svært at anbefale en film som denne. Den har ingen merit blandt nutidens fremragende animationsfilm, og den gør intet for at inkludere folk over 12 år.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.