Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Straight Outta Compton

24. september 2015 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar

Straight Outta Compton billede

Damn that shit is dope!

Boys in the Hood
Compton, Californien i 1986, vennerne Andre Young aka Dr. Dre (Corey Hawkins), Eric Lynn Wright aka Eazy-E (Jason Mitchell), O´shea Jackson aka Ice Cube (O'Shea Jackson, Jr.), Anthony Carraby aka DJ Yella (Neil Brown, Jr.) og Lorenzo Jerald Patterson aka MC Ren (Aldis Hodge) danner hiphopgruppen N.W.A. (Niggaz Wit Attitudes). De starter deres eget pladeselskab Ruthless Records, som Eazy-E modvilligt bliver frontrapper for, men efter Dres vejledning bliver nummeret "Boyz-n-the-Hood" en kæmpe succes.

Musikmanageren Jerry Heller (Paul Giamatti) kontakter Eazy-E og får overtalt ham til at skrive under med ham og N.W.A. bliver derefter hurtigt opsnappet af Priority Records, som hjælper med gruppens første album ”Straight Outta Compton”, der bliver et sensationelt og historisk hiphopalbum, der vinder dobbeltplatin. Men successen bliver samtidigt til stor debat i USA pga. sprogbruget og de ”ærlige” budskaber, som ifølge myndighederne fremprovokerer og glamouriserer vold. For eksempel taler nummeret "Fuck tha Police" sit tydelige sprog.

Jerry Heller er lang tid om at give de andre, udover Easy-E, en kontrakt og dermed økonomisk sikkerhed. Da Hellers udspil endelig kommer, viser det sig, at de andre i gruppen kommer til at tjene mindre end Eazy-E, hvilket betyder at Ice Cube i 1989 forlader gruppen og går solo i stedet. Cubes første soloalbum bliver en stor succes og resten af N.W.A. gruppen bliver misunderlige og udgiver EP’en ”100 Miles and Runnin”, hvor de disser Cube for at forlade gruppen. Cube svarer dog tilbage med svineren: "No Vaseline". Det er verbal slåskamp, når det er bedst.

Dre finder midlertidig også ud af, at Heller udnytter de andre i gruppen og forlader N.W.A i 1991 og danner Death Row Records sammen med den gale gangster Suge Knight. Her udgiver de albummet ”The Chronic” og tager andre rappere som Snoop Dogg og Tupac Shakur under deres vinger. Nu hænger N.W.A for alvor i en tynd tråd, og vennerne Dre, Eazy-E og Cube kører hver deres karriere. Kan de finde fællesskabet igen?

Kærlighed mellem mænd, gansta style!
Som baggrund til hele filmen er de historiske begivenheder fra 80’erne konstante racekamp mellem de sorte og politiet. Begyndelsen af filmen introducerer vores hovedpersoner, som hver især oplever Comptons barske gademiljø på nært hold og politiets chikanering gennem uretfærdige visitationer og anholdelser af dem eller deres venner. Race og racediskrimination spiller en kæmpe rolle i filmen og de historiske raceproblemer som taxichaufføren Rodney King, der i 1991 blev udsat for brutalt politivold, danner inspiration til rappernes tekster. De formidler virkeligheden, som de oplever den udenfor deres hoveddør.

Straight Outta Compton handler om tiden før, under og efter N.W.A. Den er blandt andet produceret af Dr. Dre og Ice Cube, så realismen i historien er bakket op af to af hovedpersonerne fra virkeligheden. Den føles også realistisk og virker som et fantastisk portræt af nogle af de vigtigste rappere i historien. Man får i hvert fald i den grad lyst til selv at tjekke G-funk hiphop mere grundigt ud.

Filmen er instrueret af F. Gary Gray som har lavet de ganske udemærkede film The Negotiator (1998), The Italian Job (2003), Be Cool (2005), Law Abiding Citizen (2009). Han har formåede at sammensætte en underholdende og virkelighedsnært hiphop-film, som prioriterer menneskerne og musikken højere end forcerede kærlighedshistorier og unødvendig drama. Det er kærlighed mellem mænd, gansta style!

Titel: Straight Outta Compton
Original Titel: Straight Outta Compton
Premieredato: 24. september 2015
Instruktør: F, Gary Gray
Skuespillere: O'Shea Jackson, Jr., Corey Hawkins, Jason Mitchell, Aldis Hodge, Neil Brown Jr., Paul Giamatti
Spilletid: 147 min.
Selskab: Universal Pictures, 2015
Genre: Drama
Link: http://www.straightouttacompton.com/?redirect=off


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...