Skriv en kommentar
Forfatteren James Ellroys værker er efterhånden en af de mest populære produkter indenfor krimigenren, og flere af hans bøger er der kommet ganske vellykkede neo-noir film ud af – de to bedste er uden sammenligning mesterværket ”L.A. Confidential” og den klassiske film-noir ”The Black Dahlia”. Med ”Street Kings” imødekommes det andet samarbejde med David Ayer, det første var som manuskriptforfatter ved ”Dark Blue” med Kurt Russell. Ayer har desuden tidligere skrevet manuskriptet til ”Training Day”. Det mærkes i den grad med den medrivende og interessante ”Street Kings”.
Den rutineret L.A. betjent Tom Ludlow (Keanu Reeves) er ved at gå i hundene, efter hans kone er omkommet i en brutal ulykke. Det eneste han efterhånden holder fast i, er hans job – som han hensynsløst og kontant opfylder til perfektion. Selvom han har en stor støtte i sin chef Jack Wander (Forrest Whitaker) der absolut ikke er bange for at bøje reglerne, og iøvrigt er højt respekteret i korpset, ånder Internal Affairs Tom i nakken. For bemandingen under Jack Wander gør hvad de kan, for at løse deres sager - ligemeget om kræver at de overtræder loven, hvilket de til enhver tid forsøger at retfærdiggøre som et nødvendigt onde. Da Tom ved en tilfældighed for alvor kastes ud på dybt vand, ved at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, udløses en kamp på liv og død. For hvem kan han stole på, når hans kollegaer er vant til at bryde loven og Infernal Affairs officeren James Briggs (Hugh Laurie) har udset Tom som symbolet på den uhæderlige politimand, der skal nedkæmpes for enhver pris...
Det er råt, kaotisk og ikke til at vide sig sikkert på noget som helst for Tom Ludlow – og alligevel er det ikke helt uforudsigeligt. Det gør nu heller ikke så meget, da ”Street Kings” på mange planer er velkomponeret politi-action med et snært af neo-noir og nærværende rå tone. Der sker hele tiden noget, enten med dynamiske actionscener, intense dialoger eller dystre billeder som efterlader konspirationsteorierne inde i skyggerne – vel at mærke uden at der lægges op til et twist undervejs i handlingen eller hen mod slutningen. Dog skal filmen ses som underholdning og intet andet. Der er som om Ayer har været helt bevidst om at holde handlingen til et konsekvent minimum og så alligevel fået meget ud af det begrænset materiale, uden at historien overhovedet er fremragende. Keanu Reeves er dog aldrig set så udtryksfuld og brændende af selvdestruktion, måske er det første gang at Reeves virkeligt knækker stenansigtet midt over og viser et overraskende stort potentiale. Sammenspillet med den altid overbevisende Forrest Whitaker føles som et oprigtigt mangeårigt venskab og sekvenserne med Hugh Laurie emmer intenst af ondt blod, der bades i had og rigeligt med vold.
”Street Kings” er virkeligt god underholdning, uden de store dikkedare. Der trækkes fornuftigt på film noir konventionerne, et sammenarbejde mellem Ellroy og Ayer er dømt til at ende på den måde. Tæsket sammen med nævenyttig action og en tight narrativ, kan man i grunden ikke ønske sig meget andet af denne genrefilm - udover et par overraskelse og en smule mere intelligent historie. Derudover er det er helt enkelt en fornøjelse at se Reeves, Whitaker og Laurie i rødglødende treenighed, båret af fantastisk kemi og troværdige præsentationer.
