Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Stuck On You (DVD)

27. maj 2004 af Jacob M. Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Stuck On You (DVD) billede

Bob og Walt er siamesiske tvillinger. De har hver sine mål men beslutter alligevel at prøve lykken i Hollywood

Bobby og Peter Farrelly har fået slået deres navne fast i Hollywood, deres komedier har alle fået en ret stor fanskare med den bizarre humor i højsædet hver gang. De lagde ud med Dum og Dummere (1994) som i dag, 10 år senere, stadig hos mange står som komedien over dem alle. Filmen gjorde for alvor også Jim Carrey kendt og de to instruktører har også gjort brug af hans talenter i Jeg, Mig og Irene (2000). 4 år efter deres kæmpe succes med Dum og Dummere fulgte Vild Med Mary. Den blev ligeså en stor succes i komedie genren. Derefter er det gået en smule ned ad bakke for de to brødre. Jeg, Mig og Irene samt Hal’s Store Kærlighed (2001), som ellers har en velspillende Jack Black i hovedrollen, blev ikke de succeser man havde troet og håbet på.

Den trend ville de lave om på med Stuck On You. Den fortæller historien om de to brødre Bob (Damon) og Walt (Kinnear). De er siamesiske tvillinger og er vokset sammen ved hoften. De har lovet hinanden ikke at blive opereret fra hinanden, da risikoen for Walt dør er overhængende. Bob har nemlig det meste af leveren, hvilket også betyder at det er ham som døjer med tømmermændene, hver gang de har været i byen. De to ejer og bestyrer en grillbar i byen Martha's Vineyard, hvor de er født og opvokset. På trods af at de nærmest deler krop, deler de ikke samme fremtidsdrømme. Bob som er den stille af de to, er tilfreds med at bo i Martha's Vineyard, hvor han kender Gud og hver en mand. Han er glad for sit job på grillbaren. Walt derimod vil gerne være en stor Hollywood skuespiller. I hjembyen er han stjernen og opfører skuespil alene hvert år, med Bob som på påhæng selvfølgelig.

De tager chancen og tager til Hollywood. Bob vil ikke være i vejen for Walts drømme og han hænger på til et utal af auditions i drømmenes by. Helt tilfældigt bliver Walt hyret til at spille med i en tv-serie kaldet Honey and the Beaze, med Cher som hans medskuespiller. Samtidig forelsker både Walt og Bob sig hver sin pige. Walt i den smukke April (Eva Mendes) som bor på det samme hotel. Bob i May (Wen Yann Shih), hende har han skrevet med i flere år via email, men dog glemt at fortælle om hans situation. Alt dette får Walt og Bob ud i nogle pudsige og akavede situationer. Det er disse episoder som gør filmen sjov, men der er også blevet plads til alvor og endda en smule morale. Noget der ikke plejer at være meget af, i en film af Farrelly brødrene.

Med Stuck On You er brødrene tilbage, dog i mere stueren udgave end fx Dum og Dummere. Det er en skam de ikke har holdt sig til den grovkornede humor, da det er deres helt klare styrke. Der er enkelte glimt af den i Stuck On You, men det bliver aldrig kørt helt ud hvor det bliver rigtig pinligt. Filmen er dog stadig meget seværdig, er man vild med nogle af brødrenes tidligere film, vil man sikkert også kunne lide denne. De har altid et kæmpe arsenal af sjove typer i deres film og denne er ingen undtagelse. Derudover er der cameos fra indtil flere store stjerner, bl.a. Meryl Streep, Jay Leno og Cher i rollen som sig selv.

Men det altoverskyggende par er Matt Damon og Greg Kinnear. De er forrygende i rollerne som henholdsvis Bob og Walt. Det er for begges vedkommende første gang de er med i en rendyrket komedie af denne slags i hovedrollerne. Okay Matt Damon var med i Dogma, men den var sjov på en hel anden måde. De gør det begge godt og grunden til det, tror jeg er at det ikke er dem som skal være sjove, men de situationer de ender med at befinde dem i. I de mere alvorlige scener kommer det klart de to til gode, at de ikke er rendyrkede komikere. Deres replikker bliver leveret meget overbevisende og man kommer til at føle med to figurer og hvad de må igennem. Resten af castet leverer også udmærkede præstationer, dog uden at nå samme højder som Matt Damon og Greg Kinnear. Der er en masse små biroller, til skuespillere man måske kender fra især andre Farrelly film. De har ikke alle noget at tilføje historien, men som i andre komedier kommer de ind når tingene bliver lidt for alvorlige. Det er med til at løfte stemningen gevaldigt, og de sjoveste replikker bliver faktisk sagt af nogle af disse bifigurer.

Ekstra materiale

Det skal lige siges, at selvom der på coveret intet står omkring et kommentarspor, så er der et med de to Farrelly brødre på DVD’en.

8 slettede/udvidede scener – Der er ikke noget at sige til disse scener er blevet fjernet. De tilføjer ikke noget til historien og filmen, men spilletiden nærmer sig allerede næsten 2 timer og mere ville have gjort den for lang. Der er dog et par sjove scener imellem som kan anbefales for morskabens skyld.

Featurette: It’s Funny: The Farrelly Formula – En kort dokumentar omkring hvad der gør Farrelly brødrenes film sjove. Der er masser af interviews med skuespillere som har medvirket i deres film. Ganske spændende dokumentar.

Featurette: Stuck Together – Bringing Stuck on You to the Screen – En dokumentar af de sædvanlige. Vi følger med bag scenen, hører om castingen og hører om de valg der måtte tages under produktionen. Ikke noget specielt, men ganske underholdende.

Featurette: Making it Stick: The Makeup Effects of Stuck On You – Et program der forklarer meget præcist, hvordan de har lavet “sammenvoksningen” af Damon og Kinnear. Det er interessant at høre, hvilket stort arbejde det har været at få de to til at ligne siamesiske tvillinger, hvilket de faktisk gør!

Kommentarspor med Bobby og Peter Farrelly – Spændende kommentarspor, hvor de to sjove brødre gladelig fortæller om produktionen af filmen. De kommer ind på mange aspekter og kommer med mange små sjove historier. De er især gode til at fortælle om hvem man ser i baggrunden, hvilken anden film de har brugt vedkommende i før osv. Ret interessant og en måde til at vi seere selv sidder og kommer i tanke om det.

Blooper Reel – En række klip hvor det er gået galt under optagelserne, eller de medvirkende bare laver fis ”on camera”. Det er faktisk ganske sjovt og er ikke bare klip hvor de siger replikken forkert. Tro mig.

Inside Look: Alien versus Predator og Dodgeball – Her bliver vi taget med bag scenen på to kommende 20th Century Fox film. I Alien versus Predator ser vi hovedsagligt hvordan de to klassiske monstre bliver lavet. Dodgeball klippet er ikke mere end en forlænget trailer.

Karakter 4/6

Konklusion

Var man vild med Mary eller Dum og Dummere vil man kunne lide Stuck On You tror jeg. De indeholder nogle af de samme elementer af humor, men Stuck On You er lige en tand mere alvorlig men i den grad stadig med hovedvægten på humor. DVD udgivelsen indeholder en masse ekstramateriale som alt sammen er ret interessant. Så denne udgivelse er bestemt et kig værd.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.

Titel: Stuck On You
Original Titel: Stuck On You
Premieredato: 11. maj 2004
Instruktør: Peter Farrelly, Bobby Farrelly
Skuespillere: Matt Damon, Greg Kinnear, Eva Mendes, Seymour Cassel, Wen Yann Shih, Cher
Spilletid: 114 min.
Selskab: Fox, SF-Film
Genre: Humor
Link: http://www.stuckonyoumovie.com/index.php


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...