Skriv en kommentar
En lille piges verden ødelægges
Den 11-årige diabetiske pige Skunk (Eloise Laurence) overværer den nævenyttige genbo, Mr. Oswald (Rory Kinnear), tæve den lidt tilbage, men fredelige overbo, Rick (Robert Emms), i indkørslen. Det viser sig, at en af Mr. Oswalds tre døtre har, for at redde sin egen røv fra problemer, løjet om at Rick har voldtaget hende. Langsomt begynder Skunks uskyldige verden omkring hende at krakelerer, mens hun forsøger at forstå alle de mennesker, der omgiver hende. Afpresning i skolen, vold på dørtærsklen til sit hjem, sin fars valg af kvinder, sin au pairs valg af mænd, den nysgerrige dreng hun bliver kærester med og fascinationen af Rick.
Stumper og Stykker er en britisk coming-of-age ungdomsfilm om en pige, der prøver at forstå den verden omkring hende, som hun pludselig begynder at være voksen nok til at forstå sammenhængen af. Hendes førhen altid trygge hjem i det rolige villakvarter, vendes pludseligt på hovedet, fordi hun er blevet voksen nok til at kunne forholde sig til livet. Det er en lille pige med et par alt for store voksenbriller.
Naboens hjemmelavede ørefigner
Det er ikke kun den fredelige overbo Rick, som får uddelt et par håndmadder. Hendes nye skolelærer og søsters ekskæreste Mike (Cillian Murphy), får også et par bevingede ørefigner med på vejen, ligesom hun selv bliver offer for pengeafpresnings håndfaste sider. Det er alt sammen familien Oswald, som står bag. Mr. Oswald stoler blindt på sine tre døtre, selvom de fylder ham med den ene løgn efter den anden. Da hans datter efter voldtægtsanklagen bliver undersøgt og hun viser sig at være jomfru, ændrer det intet ved hans uigennemtrængende stolthed og forblindende tillid til dem.
Ødelagt til
Stilen i Stumper og Stykker er ikke den klassiske lineære fortælling. Klippestilen er fragmenteret, hvor der nogle gange klippes til næste scene, før den nuværende er færdig. Dermed oplever tilskueren udfaldet af hændelserne først og derefter hvad der gik forud for hændelsen, og til sidst selve hændelsen. Dermed er det ikke kun Skunk, som slås i stykker, men hele filmens visuelle stil. Måske er det fordi, at filmen er set igennem en 11-årig piges øjne, og derfor forstås ting ikke altid rigtigt eller husket korrekt. Dermed oplever Skunk udfaldet af hændelsen og skaber sin egen sandhed, mens publikum får den sande historie at vide efterfølgende og dermed skaber et helt andet sammenstillende billede.
Selvom Stumper og Stykker har meget at byde på, bliver det desværre en rodet affære. Det er sandsynligvis en bevidst handling gennem den fragmenteret historiefortælling og visuelle design, men uden denne interessante stil kan man så tvivl om filmens kvalitet. Det er svært at blive klog på, om stilen overhovedet fungere efter hensigten eller om det forvirrer mere end det gavner.
