Zack Snyder har lavet fire film før Sucker Punch. Af de fire er den første, Dawn of the Dead, en remake af en zombie klassiker. Det er en genrefilm, og den gør det godt inden for sine rammer. Det samme gælder hans fjerde film, Legenden om Vogterne, som er en animeret børnefilm. Igen er filmen godt udført film inden for sin genre. Hans to resterende film, Watchmen og 300 er begge mere kendte og mere unikke. På overfladen ligner Sucker Punch en kombination af disse to film. De fetischistiske kostumer pigerne har på hører til i superhelte verdenen, og i Sucker Punch bliver de kombineret med den computer animerede stilistik som gennemsyrede 300.
Visuelt såvel som narrativt er filmen utroligt skiftende, grænsende til det skitzofrene. Den foregår til tider mindst tre lag inde i en fantasi, eller, en drøm i en drøm om man vil. Umiddelbart handler filmen om en pige der bliver sendt på sindssyge hospital efter sin mors død. Herinde finder hun verden så forkastelig at hun forestiller sig den som et bordel, med de andre indsatte piger som erotiske dansere/ludere. Da hun så, i bordel virkeligheden, bliver sat til at danse for diverse savlende mænd trækker hun sig yderligere et lag ind, til en virkelighed hvor hun bekæmper drager og dampdrevne zombier.
Zach Snyders karriere taget i betragtning kan det ikke overraske at det er i disse, dybeste lag at han virkeligt imponerer. Når pigerne bliver udstyret med maskingeværer og sværd kommer hans visuelle stil til fantastisk udtryk. Desværre er disse fantasisegmenter også lidt svære at kæde sammen med resten i en narrativ forstand. Det kan være svært at gennemskue hvad dampdrevne zombier har med anskaffelsen af et kort, eller dans, at gøre.
Hele filmen får hurtigt smag af et computerspil. Pigerne sætter en række mål op, og for hvert mål trækker de sig ind i en fantasi verden hvor de skal besejre et eller andet. Som sagt er det mægtigt flot, og pigerne ser utroligt godt ud, men det virker nemt lidt tilfældigt.
For første gang er jeg decideret i tvivl om hvad jeg skal give filmen af stjerner. På den ene hånd var jeg spektakulært underholdt, og efter at have tænkt lidt mere over filmen synes jeg også den har lidt mere at byde på end bare det visuelle. Til gengæld var mit første indtryk af filmen, at Zach Snyder bare havde fundet på en lidt overfladisk undskyldning for at iklæde unge kvinder semi-fetishistiske kostumer og lade dem bekæmpe damp-zombier, drager og andet godt. Dette indtryk bliver ikke mindre, af at alt dialogen i filmen er frygtelig, specielt blandt de fem piger. Egentligt er det jo et godt tegn at filmen kan underholde overfladisk, og stadig have en dybere læsning til rådighed. Desværre synes jeg at filmen ikke helt lever op til potentialet i den dybere læsning, muligvis fordi der er brugt en smule for meget energi på at hoppe omkring og dræbe damp-zombier med samurai sværd.
Som jeg genlæser hvad jeg har skrevet står det mig klart at min anmeldelse er utroligt forvirrende at læse. Det hænger sammen med, at filmen virkeligt er svær at forklare. Den er så meget fortalt med billeder at det slet ikke er nok at beskrive den med ord.
Jeg vil foreslå at se filmen hvis man synes plakaterne ser indbydende ud, de er et overraskende godt bud på hvad du får. På den ene side vil jeg foreslå du slår hjernen fra og nyder det visuelle, men på den anden side er der både gode og dårlige ting at hente hvis du lader hjernen blive lidt længere på arbejde. Lige meget hvilken løsning du tager, bør du ligge mærke til hvordan filmen starter, det er et stort hint til at ‘forstå’ den.