Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Sunshine

11. september 2007 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Sunshine billede

Et næsten fejlfrit sci-fi mesterværk fra instruktøren Danny Boyle

Efter ”28 dage senere” trækker instruktøren Danny Boyle og skuespilleren Cillian Murphy endnu en gang i arbejdstøjet. Men denne gang er det dog ikke frådende zombier, der skal nedlægges.
I år 2057, er solen ved at uddø. Menneskehedens overlevelse hænger i en meget tynd tråd. Alt afhænger af besætningen ombord på rumskibet Icarus II, hvis mission er at bringe en atombombe til sprængning på solen, og derved kick-starte den døende stjerne.
Missionen ledes af kaptajn Harvey (Troy Garity), der skal se til, at alt forløber som planlagt. Men som i enhver anden science fiction film, så forløber intet efter planen. Ensomheden ombord på det enorme rumskib gør, at der nemt opstår gnidninger mellem besætningsmedlemmerne. Det bliver ikke bedre af, at rumskibet pludselig modtager et nødsignal fra Icarus I, der 7 år forinden havde været ude på en lignende mission, men forsvandt under mystiske omstændigheder.
Besætningen står pludselig over for valget om at fortsætte missionen som planlagt eller om de skal reagere på nødsignalet fra Icarus I. Det bliver begyndelsen på et neglebidende sci-fi eventyr, der får alvorlige konsekvenser for den allerede hårdt prøvede besætning.

”Sunshine” er frem for alt en utrolig visuel film. Billederne af rumskibet, der svæver i det endeløse rum, og den ildrøde stjerne fyldt med solpletter og vulkansk aktivitet, er noget af det flotteste jeg længe har set. Jeg kan stadig ærgre mig vildt og voldsomt over, at jeg ikke nåede at opleve ”Sunshine” på et stort lærred i biografen, for det fortjener den virkelig.

Skuespillerne spiller glimrende. Cillian Murphy lever helt op til sit ry som en af Irlands allerstørste skuespiltalenter, og amerikanske Chris Evans leverer en præstation, der ligger milevidt fra hans andre præstationer i ”De fantastiske 4” og ”Rise of the silver surfer”

Filmens største problem, er dens lidt overvægtige historie, der til tider bliver for meget. Jeg forstår for eksempel ikke, hvorfor det var nødvendigt, at introducerer et ”alien-monster” to tredjedele inde i filmen. Historien om 8 mennesker, der forsøger at redde jorden fra dens undergang er i sig selv spændende nok, skulle man mene. Alligevel har man valgt, at putte et monster ind i historien, selvom det egent ikke var nødvendigt. Resultatet bliver, at filmen, der starter som en intellektuel rum-thriller, ender som en pastiche af film som ”Alien” og ”Event Horizon”, og det er bestemt ikke klædeligt.

Når det så er sagt, så er ”Sunshine” stadig en af de bedste science fiction film anno 2007. Danny Boyles sans for detaljer i hvert eneste billede er intet mindre end fantastisk. Dertil kommer en spændende og interessant historie, krydret med solidt skuespil.

Læs i øvrigt Jesper Hintze Vildbrads biografanmeldelse af ”Sunshine” her på siden.

Ekstramateriale
På bagsiden af coveret til ”Sunshine” står der med store bogstaver ”Indeholder ny og alternativ slutning!” Aha - tænker man straks, det lyder lovende. Men ak! Man bliver snydt på det groveste. Den såkaldte ”alternative slutning” er overhovedet ikke alternativ på nogen måde. Faktisk er det nøjagtig den samme scene, bare med en anden kulisse. Skam jer SF-film!!!
Heldigvis er der masser af andet godt på dvd’en. Udover de sædvanlige trailers, finder man også to kommentatorspor. Et med instruktøren Danny Boyle, der ganske underholdende fortæller om filmens tilblivelse. Det andet kommentatorspor, er med Dr. Brian Cox fra University of Manchester. Cox fungerede som teknisk vejleder under produktionen af filmen, og han fortæller om, hvor tæt en film som ”Sunshine” kommer på virkeligheden. Det er ganske interessant og lærerigt at lytte til, og kan varmt anbefales. Som noget helt andet, har man valgt at lægge to kortfilm med som ekstramateriale. De to kortfilm er udelukkende med på dvd’en, fordi Danny Boyle mente, at de fortjente at komme ud i distribution. Filmene hedder ”Dad’s Dead” og ”Mole Hills” og er instrueret af Chris Shepherd og Dan Arnold. Begge film er virkelig gode, og jeg har den dybeste respekt for, at de store produktionsselskaber også giver plads til mindre film.

4 ud af 6 stjerner

Filmen er venligst stillet til rådighed af:SF/Fox.

Titel: Sunshine
Original Titel: Sunshine
Premieredato: 6. september 2007
Instruktør: Danny Boyle
Skuespillere: Cillian Murphy, Chris Evans, Michelle Yeoh, Rose Byrne, Cliff Curtis, Mark Strong, Troy Garity, Hiroyuki Sanada, Benedict Wong
Spilletid: 103 min.
Selskab: DNA Films 2007/SF-Film 2007
Genre: Sci-Fi
Link: http://www.sunshinedna.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...