Det kan siges ret simpelt - Marvel og DC Comics er de to giganter indenfor tegneserieverdenen. Da Marvel i sin tid begyndte at opbygge sit cinematiske univers, havde kun de færreste spået, hvor stor en succes de ville opnå. I dag er Avengers både samlet og individuelt for mange mennesker blandt årets filmiske højdepunkter. Denne formular har de valgt at overføre til Tv-markedet også. De er i gang med at etablere en lang række superhelte, der også her skal samles i deres egen serie. DC Comics halter desværre efter. De har dog set mulighederne i det, som Marvel har gang i, og har skyndt sig alt hvad de kunne, for at nå til Justice League - deres svar på Avengers. Og nu er de også i gang med Tv-serierne. “Supergirl” er slet ikke den første i rækken, men det er den nyeste. Og den værste.
Tegneserierne om Supergirl har aldrig rigtig slået stort igennem. Supermans kusine er lidt mere kikset end stålmanden selv, og på trods af lårkort der bør appellere til en stor del af nørderne, har de trods alt foretrukket the real deal. Supergirl er forsøgt filmatiseret før, men den film er for længst gået i glemmebogen af god grund. Derfor var det helt naturligt, at genoplive hende i en Tv-serie. Men hvor “The Flash” og “Arrow” er vellykkede et langt stykke hen af vejen, fejler “Supergirl” næsten det hele. Effekterne ligner bras, hovedrolleindehaveren er hamrende irriterende og plottet er meget stillestående. Det minder allermest om tegnefilmene man i sin tid fulgte med i en dødssyg søndag morgen med den samme gentagne historie og hertil udfald. Supergirl skal stoppe andre fra hendes planet, som er undsluppet et rumfængsel. En af gangen tropper de op, og en af gangen bliver de besejret. Naturligvis bliver både plot og fjender udvidet undervejs, men præmissen forbliver det samme.
Faktisk er det ret utroligt, hvor stillestående en serie “Supergirl” er. Hvis man ikke dødkedede sig undervejs, ville det næsten være en beundringsværdig bedrift. Det kræver alligevel sit, at skabe så kedelig en sæson med 14 timers varighed. 20 afsnit fyldt med effekter, der selv ville se gammeldags ud for 10 år siden. Jeg er med på, at det er en Tv-produktion med lavt budget i forhold til de store blockbusters, men alle andre Marvel og DC Tv-serier er sluppet bedre afsted med den del. Samtidig er Melissa Benoist det helt forkerte valg til rollen som superpigen. Hun er karikeret udover det sædvanlige, og hun overspiller sin rolle til så store ekstremer, at det udgør et kæmpe irritationsmoment hver gang hun åbner kæften. Calista Flockhart fra “Ally McBeal” er dog et lyspunkt i mørket. Selvom tiden og botox næppe har været god ved hende, spiller hun sin usympatiske rolle som Supergirls chef glimrende.
Som afsnittene skrider frem, dukker flere kvaliteter op. Halvvejs igennem begynder typiske plotaspekter fra tidligere Superman-film og tegneserier at dukke op, så som Bizarro Supergirl (den omvendte og onde version af Supergirl), samt det faktum at Supergirl selv bliver ond i et afsnit. Det er måske set før i langt bedre versioner, men det er fortsat jævnt underholdende. De små lyspunkter i denne sæson er dog så få og langt imellem, at det næsten er synd at bringe dem på banen. “Supergirl” er et stort uforklarligt rod, som de færreste vil have tålmodighed til at kæmpe sig igennem. Se hellere den gamle film. Den er også elendig, men trods alt med en kitschet og ufrivillig morsom værdi - serien er værdiløs.
Billede & Lyd - 4/6
Det skarpe billede er med til at understrege filmens elendige effekter. Heldigvis sidder kontrasten lige i skabet, og skaber et dynamisk, levende og farverigt univers. De mørke billeder er dog mindre heldige med lidt gryn og mangel på detaljer. Lydsiden fungerer fint - især i flyvescenerne bliver lyden kastet rundt til de forskellige højtalere. Derudover går dialogen fint igennem.
Ekstramateriale - 3/6
De ca.15 minutters slettede scener er vist mest for fans, for de bidrager ikke med det store. Der kunne sagtens være klippet omkring 14 timer mere ud af serien, uden at det ville skade, hvis du forstår, hvad jeg mener. De tre featurettes på sammenlagt tre kvarters tid er dog jævnt underholdende. Et besøg på Comic Con er altid interessant at følge imens snakken om seriens visuelle look skaber lidt løftede øjenbryn, da det i mine øjne ikke fungerer. Men interessant er det da, at høre lidt forsvar af den del. Til sidst er der et gag reel, som også snildt kan skippes.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.