Skriv en kommentar
Superman er tilbage! 20 år efter den kedelige Superman IV: The Quest For Peace, er Superman tilbage i rette ånd og sjæl. Superman Returns ignorerer ikke kun Superman III og IV som en del af sagaen, men den bibeholder stemningen i Richard Donners versioner af Superman og Superman II, samtidig med at filmen er sin helt egen.
Der er gået 5 år siden astronomerne fandt spor af Supermans fødeplanet, Krypton. Superman fandt intet andet end en kirkegård, og nu når han er kommet hjem, opdager han, at der er sket meget de sidste 5 år. Lois er forlovet og har fået en søn, og så har hun tilmed vundet Pulitzer-prisen for artiklen ”Why the world doesn’t need Superman”. Men Superman har ikke meget tid til anger og sorg, for Lex Luthor har en plan. Luthor er en fri mand, og har stjålet Supermans krystaller, og har opdaget uanede egenskaber i disse. De kan skabe land, og nu vil Luthor overtage verdensherredømmet!
Siden Spider-Man fra 2002 har det været lovligt for superhelte at have følelser og personlige problemer. Selvom det er sjældent at en fantastisk superheltefilm dukker op, har dette startet en ny æra, og banet vej for bl.a. Batman Begins og nu Superman Returns. Denne film er nemlig en præcis og detaljeret balancegang mellem åndeløst spændende actionsekvenser og den indre kamp Superman kæmper. Hvad gør man når personen man elsker, ikke længere tror på en? Dette samt mange andre spørgsmål og problemer må Superman kæmpe med, imens han kæmper mod verdens kriminalitet. Dette er nemlig endnu en ny detalje, Superman står nemlig ikke længere kun for ”Truth, Justice and the American Way”, han er blevet international, og man ser ham redde mennesker i bl.a. Tyskland og Frankrig.
Instruktøren Bryan Singer må have en hel del på samvittigheden, for med X-Men fra 2000 startede han en kæmpe bølge af superheltefilm, hvori de fleste har været mindre vellykkede. For at nævne de værste, skyder mange mennesker skylden på Singer for film som Catwoman og DareDevil. Singers egne film kan man dog kun beundre, og når vi snakker om superheltegenren, bliver han bedre og bedre; fra X-Men over X-Men 2 til nu Superman Returns. Dette var dog ikke den fremtid, der blev spået for Singer, da han slog igennem med den fantastiske The Usual Suspects, og gik videre med den noget undervurderede Apt Pupil. Dog har han nu efterladt sine spor i Hollywood, og er uden tvivl en instruktør man aldrig kan glemme. I Superman Returns arbejder Singer med et så gennemarbejdet manuskript, at det næsten ikke kan gå galt. Alligevel sørger han for at tage manuskriptet et skridt videre, og tilføre det dimensioner man slet ikke havde overvejet. Superman Returns grænser sig ofte til det overdådige og sentimentale, men Singer gør det episk i stedet. Musikken, effekterne, dialogen, charmen, humoren og actionsekvenserne danner en helhed der er tro overfor det originale koncept, og en stemning der river sit publikum ind i filmen. En anden ting er den åbenlyse mangel af vold, for Superman er en moralsk figur, der aldrig træder ud af karakter, og ligegyldig hvor dyster filmen end bliver, kan den stadig ses af hele familien.
Kampen om at skabe Superman Returns er efterhånden en velkendt historie. Mange mennesker har været tilknyttet projektet her, bl.a. Tim Burton, McG og Brett Ratner som instruktører, Kevin Smith som manuskriptforfatter, og utallige variationer af skuespillerkombinationer. I sidste ende faldt valget på Bryan Singer, der på trods af sine mange krav, endelig fik stablet filmen her på benene. Rollerne som Superman og Lois Lane gik til 2 forholdsvis ukendte skuespillere, og så måtte de kendte skuespillere udfylde skurkerollerne. Brandon Routh hedder manden der fik rollen som Superman, og ham har man set i små roller i Tv-serier som Gilmore Girls, Will & Grace og Cold Case. Rouths skuespil og mimik minder utroligt meget om Christopher Reeves (Superman i de originale film), hvilket gør, at man hurtigt godtager ham for Superman. Routh besidder måske ikke Reeves’ charme, men han tilfører derimod det sørgmodige element i figuren, som danner basis for stort set hele historien. Kate Bosworth fra film som The Rules Of Attraction og Blue Crush spiller Lois Lane. Selvom hun måske ikke nærmer sig Margot Kidder (Lois Lane i de originale film), er der alligevel noget over hende. Bosworth er langtfra ligeså bestemt og direkte som Kidder, men filmens tone taget i betragtning, viser hun egentlig fint den indre kamp, Lois Lane også må kæmpe sammen med Superman. Kevin Spacey spiller så Lex Luthor, og udgør den kendte skuespillerdel i filmen. Spacey har vundet et par Oscars (for The Usual Suspects og American Beauty), og er blandt de få der fortjener dem. Spacey er så gennemført ond, kold og kynisk, at jeg vil påstå, at han overgår Gene Hackmans udgave af Lex Luthor i de originale film.
Superman Returns hører til i rækken af de allerbedste superheltefilm, og kun ganske få overgår den. Dette er anden gang jeg ser filmen, og jeg er stadig ligeså betaget som første gang. De 2½ time filmen farer af sted, føles som ingen tid, og når den er færdig, har man lyst til at se den igen. Det er ren og skær filmmagi! Jeg håber og krydser fingre for en fortsættelse, som endnu ikke er helt sikker.
Superman Returns er udkommet i både en 1-disc version, og en 2-disc version. Det skal også nævnes at 2-disc versionen også findes i The Ultimate Superman Collection på 13 DVD’er, som er kræs for enhver fan og/eller samler. Desværre er det kun 1-disc versionen jeg har fået her til anmeldelse, og der er intet ekstramateriale at anmelde på den.
Warner Bros..
