Jennifer Chambers Lynch er muligvis ikke et navn du kender, men hendes efternavn leder straks tankerne hen på en vis anden herre, der i den grad har gjort sig bemærket i filmverdenen igennem de seneste par årtier. Ganske rigtigt er David Lynch også Jennifer Chambers Lynch’ far, og han fungerer da også som executive producer på hendes film denne omgang. Jennifer Chambers Lynch har dog kun en anden film på bagen, ”Boxing Helena”, som nu er mere end 15 år gammel. Dengang kunne man sjældent sætte lighedstegn mellem de to Lynch’er, men i dag, over 15 år efter og ingen film i mellemtiden, har Jennifer Chambers Lynch med filmen ”Surveillance” i den grad draget inspiration fra sin fars yngre dage. Når selv mandens varemærker som det skæve narrativ og den obligatoriske lesbiske scene er gået i arv, er man i tvivl om, det i virkeligheden er ham der har stået bag kameraet, ikke har været tilfreds med resultatet og udgivet filmen under sin egen datters navn.
”Surveillance” handler i bund og grund om 3 vidners (en lille pige, en politimand og en junkietøs)forskellige historier under afhøringer af FBI-agenter på den lokale politistation. De har alle været vidne til de samme mord, og har hver deres grund til at dække lidt over sandheden. I hovedrollerne som FBI-agenterne ser vi ligeså et Lynch-trademark, da Bill Pullman og Julia Ormond har disse. De har en fin kemi sammen, og spiller deres roller med en uvant afslappethed, der fungerer fint i spænd med filmens konstante sorte humor. Det skal også nævnes, at den gamle 80’er kending Michael Ironside også har en rolle i filmen, som han med sin typiske overlegenhed mestrer glimrende. Skuespillet er sådan set fint på alle leder og kanter, og selv den lille pige, spillet af Ryan Simpkins, gør et glimrende job. Uden at afsløre for meget, slutter filmen dog af med et tidstypisk twist, hvor alle træder ud af deres roller, og overspiller på den mest karikerede manér. Jeg havde helst været foruden den drejning historien tager, og ligeså er udførelsen så skidt, at det ødelægger store dele af filmen, som ellers er virkelig godt skruet sammen. Filmen har nemlig den nævnte sorte humor, og ligeså den ildevarslende uhygge der dirrer under overfladen, som enhver anden Lynch-film, og visse scener er blevet så udpenslede og detaljerige, at man ikke kan andet end at beundre håndværket. Dog går dette hurtigt i glemmebogen, når filmen pludselig ender i en helt anden rytme og med et helt andet formsprog, der først og fremmest leder tankerne hen på de seneste kapitler i ”Saw”. Det er synd og skam, at Jennifer Chambers Lynch har valgt denne løsning til filmen, der ellers er en sjælden spændende nydelse.
”Surveillance” har dog stadig sine plussider når den er allerværst, for en vis syg scene kommer op fra overfladen, som kun klæder filmen, og som man vil huske lang tid fremover. I sidste ende anbefaler jeg denne film til alle der var vilde med ”Blue Velvet”, ”Vilde Hjerter” og ”Mulholland Dr.”, du skal bare ikke forvente det er en ligeså gennemført film som de nævnte, men oplevelsen rummer mange af de samme følelser.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .