Franske film plejer at være en sofistikeret størrelse. Dramatiske og sanselige oplevelser som kun frøspiser-landet kan levere dem. Man kunne med en vis rimelighed tillade sig at have store forventninger til Claire Denis’ Les Salauds (på dansk: Svinene), som tilmed har vundet det som franskmændene selv kalder Un Certain Regard på filmfestivallen i Cannes. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at Svinene ikke gjorde det store indtryk.
Først og fremmest grundet de, i mine øjne, stive skuespilspræstationer, som distancerer mig fra karakterernes vedkommenhed. Dernæst det ufuldbyrdede potentiale som manuskriptet ellers indeholdte. Og så hjælper det kun lidt at lydsiden ellers er genialt fremført af Tindersticks. Der er simpelthen alt for lidt power lagt for dagen i historien om kaptajnen på en supertanker, der returnerer til Paris. Kaptajnens svoger er død under mystiske omstændigheder, og kaptajnens niece mener at en skummel rigmand står bag. Det lægger skinnerne til et magtfuldt pengespil, hvor også rigmandens elskerinde kommer til at spille en større rolle.
Vincent Lindon og Chiara Mastroianni tager sig af de to altoverskyggende roller, men mangler noget skærmtække og gennemslagskraft. De ellers rimelige 97 minutters spilletid, føles som flere timers tidsspilde, hvilket på godt dansk kaldes at kede sig. Film må gerne være grå og dystre, for at rumme en uforudsigelighed. Men i dette tilfælde er det ren og skær træden vande. Om filmen er mest drama eller thriller-genre, er for så vidt ligegyldigt, for man når at mættes af dette roderi.
Svinene kunne have været så meget mere end tilfældet blev, hvilket er synd og skam. Projektet synes tabt på gulvet, og sender lidt ridser i lakken på den ellers stolte franske filmtradition.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.