Skriv en kommentar
“Der findes ikke monstre, gør der vel?”. Således spørger Pernilles datter Alberte. Mor Pernille er vaklende i sit svar, for måske går hun op og ned af et monster på daglig basis. Nytilflyttet til Nykøbing Falster sammen med sin datter (så de bor tættere på datterens far) og nyansat som nyuddannet sygeplejerske på akutafdelingen på byens sygehus. Sådan er status for Pernille Kurzmann. På akutafdelingen får hun tilknyttet en mentor. Navnet er Christina Aistrup Hansen, måske nok afdelingens dygtigste sygeplejerske. De to går godt i spænd og komplementerer hinanden i så stor grad, at de to inden længe kaldes “Dreamteam”. Pernille falder godt til på afdelingen - ikke mindst takket være Christina. Alt går godt i Nykøbing Falster. Pernilles datter er mere glad nu og Pernille selv får et godt øje til overlægen Niels Lundén, hvilket er gensidigt. Men…
Som dagene går, så begynder glansbilledet at ændre sig. Pernille oplever, at Christina altid er centrum og har oplevet både det ene og det andet. Det er næsten for utroligt til at være sandt. Da Christina også begynder at fortælle om Pernilles oplevelser med sig selv som hovedperson og siden lyver om at have været involveret i et trafikuheld, så skærpes opmærksomheden fra den nytilkomne. Alle andre på afdelingen har en retorik, der hedder “sådan er Christina” eller “en typisk Christina-vagt”. Sidstnævnte er ikke noget at spøge med. Der er nemlig altid stor dramatik og i Pernilles optik voldsomt mange hjertestop hos patienterne, når Christina har vagt. Det bliver for meget for Pernille, som går til ledelsen. Dog uden den store opbakning, men trods alt med udkommet at Pernille ikke længere deler vagt med Christina. Fredet for en stund på sin vis, men stadig med opmærksomheden stift rettet mod Christinas virke. Den dygtige sygeplejerske, som man fatter sympati for, når hendes vagter har været præget af stor patientdødelighed, eller den dygtige sygeplejerske, som får overdådig megen ros, når det er lykkes hende at genoplive hjertestopspatienter. Hjertestop som hun i det skjulte selv har arrangeret gennem overdosis…
Sagen kender man jo øjensynligt fra medierne, for i 2015 rullede sagen for fulde gardiner. Netflix’ “Sygeplejersken” er nemlig desværre baseret på virkelige begivenheder. Ved at have læst lidt baggrundsmateriale om sagen inden dette gennemsyn, så skal jeg da lige love for, at miniserien på 4 afsnit er præcist skildret. Sådan her kunne det meget vel være foregået. Navnene er til punkt og prikke identiske og data og fakta inkorporeret også. Den utrolige historie om Dødsenglen fra Falster, som er dømt for flere mord og mordforsøg, og som først kom i søgelyset, da en uvildig dukkede op i personalegruppen. Serien holder et parallelt fokus på Christinas metoder og arbejdsgang samt Pernilles mod og enegang i at påvise, at noget er ravruskende galt. Særlig sidste afsnit i serien, hvor Pernille tager en nattevagt med Christina i håb om at få sat en stopper for hændelserne. En aftenvagt, der koster 3 mennesker livet. Tæt på fire faktisk. Det bliver Christinas sidste nattevagt på Nykøbing Falsters sygehus.
Er det nu en god idé at lave fiktion ud af en af Danmarks mest omtalte krimisager? Min tvivl var stor, men så kom jeg i tanke om “Efterforskningen” omhandlende Kim Walls forsvinden i ubådssagen. Den slap TV2 jo glimrende fra, og i direkte sammenligning, så er “Sygeplejersken” faktisk endnu bedre. Selvom man kender udgangen, så er der en sitren gennem hele serien. Tag bare Pernilles første møde med Christina og starten på et makkerskab, som næsten er for godt til at være sandt. Eller da Pernille står alene med en særdeles begrundet mistanke, som hun ikke kan parkere eller få opbakning til. Og ikke mindst, da Pernille beslutter at tage sagen i egen hånd og nærmest undercover går efter “fersk gerning”. Rundt regnet tre timer senere sidder man forpustet og slår korsets tegn, selvom slutningen jo var kendt på forhånd. Christina Aistrup Hansen er fængslet i Jyderup og diagnosticeret med histronisk personlighedsforstyrrelse (oversat til tilbøjelighed til drama og søgen efter spænding). Selv nægter hun sig skyldig. Sagens helte, Pernille og Niels, er blevet gift, men alt endte ikke lykkeligt. Kollegial mistro gjorde det umuligt for Niels at fortsætte sit arbejde på hospitalet. Pernille er den standhaftige som hænger ved på samme afdeling, selvom rygter og løgne er en del af miljøet.
Fanny Louise Bernth (måske du husker hende som børneskuespiller i Falkehjerte) rammer den ydmyge Pernille til perfektion. Josephine Park leverer karrierens bedste som den mangesidede og opmærksomhedshungrende Christina. Birollecastet udmærker sig i den grad også. Nok i særdeleshed Dick Kaysø som bror til et offer fra fortiden, og som nægter at godtage forklaringen om selvmord i sygesengen. Jeg garanterer spænding og thriller-tendenser og sender samtidig dybtfølte tanker til alle involverede parter i sagen. Seriens dysterhed er indfanget af holdet bag en anden Netflix-succes “Kastanjemanden”. 5 flotte stjerner til Kasper Barfoed og crew.
