Skriv en kommentar
Tarnation er en særpræget oplevelse. En dybt personlig dokumentar, skabt af den 32-årige debutant, Jonathan Caouette. Jonathans mor bliver allerede i filmens første minutter udsat for elektrochok. Det sker i hendes barndomsår i tresserne, og er direkte indflydende på hendes voksne sindslidelse. De voldsomme billeder er sat sammen med en ubehagelig scene af den voksne Jonathan der bryder ud i gråd ved den blotte hentydning til moren.
Ambitiøse Johnathan er en filmskaber med en klar dagsorden. Hans film er hans testamente, hans hyldest og hans åbenhjertige tilståelse til sin mor. Gennem alverdens blandede udtryksmidler – 8mm, telefonsvarerbeskeder, musikvideoer, kortfilm, men aldrig den traditionelle voiceover – fortæller Johnathan sin historie. Fra skræmt barn i en misbrugende plejefamilie til sønderknust voksen er det en medrivende, hjerteskærende og ufatteligt ærlig historie. Mere terapi for sin skaber end underholdning for sit publikum, men ikke desto mindre en utrolig fascinerende rejse ind i sjælen af skrækkeligt ustabil familie.
I sin form minder Tarnaton mindre om en dokumentar end en moderne indie-produktion - en særpræget distance fra instruktørens side, men dog et meget bevidst valg. Havde filmen været et hudløst portræt af sin opløste skaber havde den nok været umulig at se. Modet og den åbenhjertige historie er drivkraften der gør filmen interessant. Ingen fingre er lagt imellem når det gælder ærlighed og åbenhjertighed og som publikum følger man gerne med, for Johnathans historie er spændende og lærerig for os alle.
De kan virke mindre relevante i forhold til den følelsesladede historie, men de tekniske aspekter i Tarnation er ikke uden betydning. Som sagt skaber de en nødvendig hinde over det ellers uhåndterlige indhold, men de er også medvirkende til filmens høje underholdningsværdi. Det kan virke paradoksalt at Johnathan overhovedet udgiver Tarnation og på den måde udleverer sig selv, men ikke desto mindre ender filmen som et vidnesbyrd for en ikke ubetydelig ny filmskaber. Klippene spænder over nitten år, filmen har intet budget og er oven i købet klippet på et gratis Macintosh-program. Resultatet er overvældende, vellavet og gribende fra starten. Man kan ikke ignorere historien, men det er synd at lade den overskygge hovedpersonens åbenlyse talent.
Alt i alt er Tarnation en yderst anbefalelsesværdig film. Spilletiden er ikke for lang, formen spændende og historien hjertegribende. De stilistiske forskelle til trods lægger Tarnation sig fint i forlængelse af Andrew Jareckis Capturing The Friedmans, der ligeledes skildrer opløsningen af den amerikanske familie. Se den for at opleve noget anderledes, se den for at lære noget om livet.
