Tarok er en familiesaga over tre årtier, som handler om den mest kendte hest i Danmark. Vi følger familien Laursen fra Skive og ser hvordan de kæmper for at opnå deres drømme. Hesten Tarok bliver født og det viser sig at den er lidt hurtigere end de andre heste. Mod alle odds sejrer familien Laursen og Tarok og de bliver hurtigt landskendte og meget populære.
Sønnen Jørn (Henrik Vestergaard) og faderen Karl (Bjarne Henriksen), er til tider uenige om hvad der skal ske med Tarok og de to er ikke altid de bedste venner. Jørn ofre meget for at kæmpe for sin drøm sammen med Tarok og sammen med konen Ingelise(Iben Dorner) og resten af familien er de alle meget spændte når Tarok stiller op til diverse løb.
Tarok føles lang og kedelig og den tager aldrig rigtig fat. Vi bliver langsom trukket igennem en række drømme, skuffelser og skænderier, som på ingen måde rykker sig. Det er det samme og det samme, der bliver drømt og skændt om og den samme slags skuffelse der efterfølger, hvis det ikke lige går, som det skal.
Filmen fanger først rigtigt en, når den er ved at være slut. De sidste femten minutter er ekstremt intense og også lidt nervepirrende. Det er der, man begynder at heppe med og føle sig som en fra familien Laursen, hvis bare den følelse kom noget før. Det er bare ærgerligt at det kun er de sidste femten minutter der er spændende, når filmen tager 2 timer og 15 minutter.
Filmen bliver båret af Bjarne Henriksen (Hvidsten Gruppen, 2012), som leverer en pragt præstation og det kan være noget af et pres at have på sine skuldre, men uden ham havde filmen været endnu værre. Det er nemt at se at instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis (Hvidsten Gruppen, 2012) vil vise os en emotionel version om Tarok, men desværre sidder man med en halv tom fornemmelse bagefter.