Skriv en kommentar
Præmissen i Te med Damerne er at de gamle veninder Dame Aileen Atkins, Dame Judi Dench, Dame Joan Plowright og Dame Maggie Smith har inviteret et kamerahold med til en af deres lejlighedsvise snakke i Plowrights baghave, men hvis det er sandt, æder jeg min højre arm!
”Judi, vil du ikke starte?” spørger de bag kameraet, og de andre tre ånder lettet op, som er de tilbage på skolebænken og dybt fascinerede af egne noter. De sidder rundt om et havebord en sommerdag, hvor mørke skyer truer med en god omgang britisk regn. ”Hvorfor mig?” beklager Dench og sukker med hele kroppen. ”Sådan her har vi aldrig siddet i vores liv,” påpeger Smith senere, da hun og Dench bliver akavet placeret ved siden af hinanden på en sofa til par-interview, et interview, de ikke når langt med, før Smith beordrer fotografen stopper med at tage billeder, han må ”have så rigeligt nu.”
De fire dames synes, det kamerahold er møgirriterende, de har levet længe og har zero fucks to give, som man siger, og det er virkeligt underholdende. Hvor er vi heldige, de sagde ja til ideen.
Til trods for at Denchs standartrespons, når de bliver stillet et spørgsmål, er at himle med øjnene og mumle ”Christ”, lader de fire dames til at hygge sig. De hjælper hinanden med at stykke sjove anekdoter fra en svunden tid sammen og deres erindringer komplimenteres af teater- og filmklip fra deres lange karrierer.
Hvis man ikke var det allerede, bliver man nok en smule forelsket Dame Maggie Smith. Vidste vi, hun var så morsom? Der er virkeligt meget spas i hende, som når hun beder om en håndsoprækning på, hvem der har høreapparater, og tilbyder Plowright, der hverken ser eller hører særligt meget, at låne et af hendes.
Hvis de gad, kunne Atkins, Dench, Plowright og Smith lave en miniserie af diskussioner; man får fornemmelsen af, det ikke altid have været lige sjovt at være kvinde i deres branche, og at de sagtens kunne gå meget mere i dybden med visse emner. Men de 84 minutter vi får lov at bruge i deres selskab, er godt givet ud. Te med Damerne er en film, der minder os om, at karisma og personlighed ikke falmer med alderen. Tværtimod.
