Skriv en kommentar
Vi i Vesten kan lige så godt lære det. Alle der ikke deler vores kultur og religion er terrorister. Og vi kan også lige så godt indse, at når det kommer til bekæmpelse af disse onde, onde mennesker der ønsker at ødelægge alt det vi står for, er der kun et land der kan gøre noget ved sagen; USA. Denne forestilling om magtfordelingen i det globale samfund efter 9/11, er grundlaget for Team America: World Police. Filmen gør godt og grundigt grin med USA’s selvudnævnte rolle som verdens politibetjent, men langer også ud efter de selvretfærdige og politisk korrekte holdninger.
Vi starter i Paris. Det lykkes Team America at forhindre terrorister i at udføre et angreb på byen. Men netop som det hele synes overstået, bliver Carson skudt i ryggen og Team America må se et af sine medlemmer dø. Desværre er der er et verdensomspændende terroristangreb, ledet af Nordkoreas Kim Jong-Il, under opsejling, så der bliver ikke tid til at sørge over tabet. Team Americas leder Spottswoode, har fundet den unge, talentfulde skuespiller Gary Johnston, og rekrutterer ham til holdet. Her skal han bruge sine skuespillerevner til at gå under cover i terroristmiljøet, og hjælpe Team America med at slå til inden det bliver for sent.
En af filmens bedste kvaliteter er den gennemførte produktion. Alle rollerne spilles af marionetdukker, og de miniaturelandskaber som det hele foregår i er fremragende konstruerede og meget livagtige. Animationen af dukkerne er med vilje klodset af og til, og det gør filmen meget teknisk charmerende. Det er Bill Pope (Spiderman 2 og The Matrix), der har været fotograf på filmen, og han har gjort et veludført stykke arbejde. Der er i forvejen blevet konstrueret specielle lyseffekter, så man ikke kan se dukkeførernes skygger, og det giver realismen en tak opad, på trods af, at man aldrig får lov til at glemme, at det er dukker man ser på.
Som Trey Parker og Matt Stone har for vane lægger de selv stemme til de fleste af figurerne i deres film. Desværre har Kim Jong-Il den samme stemme som Cartman i Southpark, og det irriterer lidt, men ellers er der både stor variation og indlevelse i karaktererne.
Humoren i Team America er generelt plat, og det kunne være okay, men det er bare alt for meget. De samme pointer skal hamres igennem igen og igen med syvtommersøm. Første gang Team America ødelægger et lands kulturskatte (Eiffeltårnet, Triumfbuen og Louvre) er det morsomt, anden gang er det trættende. Desuden er de forsøgte morsomheder så komplet latterlige og pinlige, at man sukker dybt. Vi udsættes for dukkesex på flere forskellige måder og brækstråler, der mest af alt får en til at krumme tæer i stedet for at grine. Der appelleres konstant til laveste fællesnævner, og det er i denne film synd, for den kunne i den grad være blevet særdeles seværdig hvis humoren havde været lidt mere subtil og intelligent.
Der er dog også nogle elementer i filmen der er gennemført gode. Eksempelvis er lederen af de politisk korrekte, selvretfærdige og tolerante ingen mindre end Alec Baldwin. Han står i spidsen for en række af stjerneskuespillere, der under falske forudsætninger allierer sig med Kim Jong-Il, og ender med at stå i vejen for Team America. En af filmens sjoveste scener er da Team America på deres vej for at stoppe terroristangrebet, må nedskyde den absolutte A-liste af Hollywoods stjerner. Af andre gode indslag kan nævnes at Hans Brix bliver spist af en haj og Michael Moore springer sig selv i luften. Desuden leges der også underholdende med en lang række af filmklichéer.
Desværre for Team America: World Police er filmen som helhed kun en omgang bras, med enkelte gode øjeblikke. Den skal honoreres for sin intelligente og kritiske tilgang til sit emne, de få gode indslag, der så også er virkeligt gode, og sin tekniske kvalitet. Desværre trækker den barnlige og åndsforladte humor gevaldigt ned i regnskabet, og Team America: World police må nøjes med karakteren 2/6.
