Skriv en kommentar
Ted starter ud som en børnefilm om et barn, der ønsker at hans teddybjørn bliver levende, så den kan være hans bedste ven. Og hvis ikke det var for et par velplacerede vittigheder kastet ind i prologen, kunne denne del af filmen da også være lavet af Disney. Filmen hopper derefter til nutiden, hvor barnet, spillet af Mark Wahlberg, er blevet voksen, og stadig lever sammen med sin levende teddybjørn. I sit voksne liv skal han så forsøge at forene ting som job og kæreste (spillet af Mila Kunis) med de barnlige glæder som han deler med Ted.
Hvad angår denne del af filmen er udførelsen fin, omend den intet nyt har at byde på. Den er forudsigelig og måske endda en smule kedelig. Der er et element af kønsrolle ombytning, der har en hvis charme, men i sidste ende er problemet, at historien er fortalt tusind gange før.
Filmen har dog et aspekt mere: humor. Den er fyldt med sjove scener oftest involverende Ted. Det er ikke altid at humoren passer så godt ind med fortællingen, men den er altid underholdende. Og det er svært ikke at ville sammenligne Ted med Seth MacFarlanes andre kreationer, Family Guy og American Dad, som helt sikkert har underholdende elementer. Heldigvis nøjes Ted med at inkorporere det, som er rigtigt godt fra Family Guy uden alle de helt pjattede ting. Nogle af vittighederne bliver stadig trukket i langdrag, men aldrig længere end at de forbliver underholdende.
Filmen er en komedie, og det er absolut det, den gør bedst. Den er ikke dum ved siden af, men mest bare lidt ligegyldig og det er sådan set lidt ærgerligt. Men til gengæld er den virkeligt sjov, og til en stor grad er det jo det vigtigste. Den kan anbefales, hvis man gerne vil grine i biografen og hvis den ikke giver så meget, man kan tage med hjem.
