Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Min 2-årige søn render efter føje minutter hen og krammer tv’et. Kort efter lyder der smasklyde af kys og knitren fra den statiske elektricitet, når hans mund rammer skærmen. Et eller andet gør Teletubbies altså meget rigtigt.
Måske er det de fire hovedpersoner. De har hver deres baby-lyde-agtige navn og hver deres stærke kulør. De minder om en transformation af en bamse, en søløve og så selvfølgelig seeren selv – en baby forstås.
Eller måske er det omgivelserne. Her går det pastorale sammen med et futuristisk look. Alice in Wonderland møder Vinden i Piletræerne møder Rumrejsen 2001. Og ud af disse mange møder kommer der noget oprigtigt, sjovt og rammende. Teletubbiernes hjem er på ydersiden en grøn bakketop, som vi kender dem fra The Shire i Ringenes Herre, men på indersiden er der masser af knapper, stål og rumstations-konnotationer.
Det kunne også være formen, der er rigtig. De mange gentagelser. Den altid ensartede og enkle opbygning. De tilbagevendende fænomener såsom Tubbiernes jordbæris, støvsugeren med den provokorende slange-tud og solen med baby-ansigtet indeni, der bare skinner og smiler, skinner og smiler.
De rammer i alt fald målgruppen helt på hagesmækken. Netop nu danser sønnike Tubby-dans og vinker siden farvel til de farvede skabninger på skærmen. ”Nu siger Tubbierne farvel, nu siger Tubbierne farvel.....”
Og det er jo rigtig godt set med netop den målgruppe. Babyer er der mange af på verdensplan, de taler mere eller mindre samme sprog og reagerer på de samme ting. Altså et voldsom stor og yderst homogent publikumspotentiale. Teletubbies er dog også blevet et internationalt kulturfænomen. Hør bare her: oversat til 45 sprog, solgt til 112 tv-kanaler, vist i over 120 lande og verdensomspændende omsætning sidste år på 370 mio. DKR.
Kan voksne så også være med? Tjaeh, egentlig er spørgsmålet vel irrelevant, men jo, de kan – i den forstand at Tubbiernes verden er så spøjs, syret, pinagtig og svimlende på samme gang, at det giver et gip i en at se det her halløj. Alt imens de voksne forundres, kan million-babyer verden over så erstatte deres første lærdom/kulturinput – som måske tidligere var ting som pegebøger og ”Den lille kattekilling” – med DVD, Tubbyland og gennemkomponeret fjernsyn. Der skal nok være masser af teknologipessimister, kulturreaktionære og andre hykleriske væsener, der trækker bekymrede mimer op – imens vil jeg bare sidde her og sønnike der – foran, med og i Tubbierne.
Udgivelsen ”Teletubbies: Se Der !” består i øvrigt af et afsnit, hvor Tubbierne springer frem og væk på farvede flader, mens musik, dans og hopperi flyver omkring. Efterfulgt af afsnit, hvor Tubbierne er i velkendte Tubbyland, hvor der blandt andet virak kigges på spejlbilleder og fotografier.
Ekstramateriale er der intet af på skiven. Kunne ellers have være helt i ånden med et Teletubby-kommentarspor af Dibsy, La La, Poe eller måske Tinky-Winky.
