Skriv en kommentar
Jenny og Ryan er gode venner, der sammen tager til en ø i Karibien for at arbejde en sommer. Jenny er dog sygeligt forelsket i rockstjernen Jason Masters, der sjovt nok er på den selv samme ø for at slappe af. En dag tager Jason et cruise rundt om øen, og Jenny sniger sig om bord, og lader som om hun arbejder der. Jason falder i sin fuldskab overbord, men Jenny redder ham, og får dem begge sikkert i land på stranden. Først tror de begge, at de er strandet på en øde ø, men Jenny finder snart ud af, at de ikke er langt fra deres hotel. Jason har dog brækket benet, så for at lære rockstjernen bedre at kende, og måske endda forelske sig i hende, lader Jenny ham være i den tro, at de er strandet på en øde ø. Med lidt hjælp fra sin kammerat Ryan, holder de illusionen i live. Hvad Jenny dog ikke ved er, at Ryan ligeså er forelsket i hende, og så sætter trekantsdramaet ind.
Temptation Island er den typiske, klichéramte og gennemsnitlige teenagekomedie. Her er ingen overraskelser, og stort set hele handlingsforløbet er regnet ud efter de første 5 minutter. Filmen kunne fungere hvis den havde en portion frisk humor, samt kemi mellem sine skuespiller, men ak og ve, dette er der absolut intet af. Filmen triller af sted i det sædvanlige tempo, og keder man sig ikke bravt, har man enten ikke set særlig mange film, ellers er man blot meget ung og naiv. Nogle enkelte få jokes i filmen fungerer, og moralen er der, selvom den er set mange gange før, så i det mindste er filmen ikke uudholdelig eller fornærmende. Der opstår dog ofte mange ufrivilligt pinlige øjeblikke fra især skuespillernes side, så Temptation Island er bestemt ingen nydelse at sidde igennem.
Skuespillet hviler mest på vores hovedpersoner Jenny (Amanda Bynes), Ryan (Jonathan Bennett) og Jason (Chris Carmack). Amanda Bynes er bedst kendt for at ligge stemme til Taffy i Rollinger og Piper i Robots. Dette er hun såmænd også helt fin til, men at skulle bære en hel spillefilm på sine skuldre, er bestemt ikke en egenskab hun besidder, og jeg betvivler hun nogensinde vil kunne det. Bynes står for langt de fleste pinlige øjeblikke i filmen, mest i form af hendes forelskelse i Jason, og hendes helt utroligt dumme opførsel til hans koncert, samt hendes første mange møder med ham. Dette er essensen af utroværdighed. Chris Carmack (The O.C.) er ikke meget bedre selv, på nær hvis man skal forstå hans skuespil som en parodi på hans karakter. Hans rolle er nemlig en stereotyp rockstjerne simplificeret. Han grænser sig ofte til det ekstremt stupide og øretæveindbydende, og jeg tror ikke helt dette er meningen. Jonathan Bennett (Mean Girls) er dog et lille lys i et ellers meget sort hul. Bennett formår at få publikum til at føle hans desperation efter Jenny, selvom man konstant undrer sig over, hvad han dog ser i hende.
Det er svært at tro, at instruktøren til Temptation Island, Randal Kleiser, har stået bag film som Grease, Den Blå Lagune og Flight Of The Navigator. Alle disse film er succesfulde på flere planer, hvor Temptation Island er en komplet fiasko på stort set alle planer. Instruktionen er præget af dårlige kulisser og mangel på fokus hele filmen igennem. Den springer forvildet rundt fra et utroværdigt kærlighedseventyr til en komplet latterlig komedie. Det er altid synd at se, når en tidligere god instruktør, ikke kan komme videre i sin karriere, og fejler ved at prøve at genskabe den magi han engang besad. Dette gør bestemt Temptation Island til en langt mere sørgelig oplevelse.
På trods af alle de nedladende ord Temptation Island må få med på vejen, er der stadig de få lyspunkter i enkelte velfungerende jokes, en god morale samt Jonathan Bennett. Disse faktorer alene skubber Temptation Island op fra en bundkarakter, men det er kun med en babys tommelfinger. I denne tid hvor der udgives lignende film stort set værd uge, synes jeg det er meget svært at skulle anbefale denne film til nogen. Find hellere på noget bedre at se eller lave.
Ekstramaterialet består af en håndfuld trailers. 1 stjerne og et spark bagi til det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
