Skriv en kommentar
Viktor Navorski (Tom Hanks) havner i John F. Kennedy lufthavn, New York med et særligt formål for øje. Han ankommer fra det meget østlige Krakosia, men medens han har lettet vinger over atalanten, er der brudt en borgerkrig ud I hans hjemland. Da han ankommer med sit visa, er han henvidst til at bevytte transithallen i lufthavns terminalen, da Krakosia imidlertidig okkopative regering ikke blevet anerkanedt af USA. Med et stærkt begænset engelsk, er hans dialog med den ansvarlige sikkerhedschef Frank Dixon (Stanley Tucci) begrænset, og Frank håber inderligt at Viktor vil tage det fejlbarlige trin ud I friheden så han kan knaldes, og sendes et andet sted hen, og ikkevære den tikkende bombe, som hele tiden skal overvåges. Viktor har ikke mange penge, men ved hjælp af fantasi, og særlige evner, begynder hans ophold I terminalen at blive tåleligt. Han lærer engelsk om aftenen, og begynder at få flere vennerblandt de ansatte. Han møder blandt andet stewardessen Amelia (Cathrine Zeta-Jones) som er styret af brudte løfter med en gift mand, og de begynder et sælsomt venskab, hvor de mødes de få gange hun kommer til lufthavnen. Dage, uger går, Viktor begynder at ætte sin skik på hele lufthavnen, og Frank begynder at udtænke planer hvordan han kan komme af med den sejlivede abnormalitet I hans pæne lufthavn.
Filmen er bygget over virkelige hændelser, og er et meget interesant perspektiv, om hvordan en person pludselig kan havne i ingenmandsland, med udsigten til byen lige udenfor, men er fanget i et storpolitisk spil, og med nul sankstionsmuligheder, ingen politisk asyl, intet, kun ventetid, som I dette tilfælde stræker sig til over et år!
Steven Spielberg står bag, og med en type film særdeles emotionel, og istedet for at være objektiv i sin belysning, bliver der formeget føleri, og den går helt over i det capriske “What A Wonderful Life”, og det klæder ikke helt Spielberg at blive så patetisk i denne type film. Tom Hanks spiller vidunderligt som Viktor, og hæver filmen lidt op af den uddrivende feel good stemning. Men den rammer alligevel, og har en del sjove momenter. Specielt den første halvdel fungere i sit spor.
