Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er dejligt mange referencer til Terminator 2: Judgment Day i det nyeste kapitel i Terminator-sagaen. Man kan med rette derfor også godt kalde Dark Fate for den reelle 3’er, selvom den rent faktisk er den sjette Terminator-film i rækken. Ikke mindst også fordi at hverken Rise Of The Machines, Salvation eller Genisys vakte samme begejstring blandt filmfans, som det var tilfældet med de to første.
En såkaldt Rev-9 robot er sendt fra fremtiden med det formål at dræbe Daniella Ramos. En opgraderet robot, Grace, ligeledes fra fremtiden, er sendt for at beskytte Dani. Konfus og uvidende lykkes det i første omgang Dani at undslippe den avancerede Terminators angreb. Langsomt går det op for Dani at hendes fremtid har noget at sige i forhold til at hun nu er et jaget bytte. Dani og Grace får uventet hjælp fra en aldrende, men effektiv, Sarah Connor, der har specialiseret sig i at jagte Terminators. Hun kender lige præcis til Danis situation, for hun har nærmest selv tidligere oplevet det samme. Der skal dog komme endnu mere hjælp fra en kant, da de sporer sig frem til ”Carl”, familiefar og ejer af eget gardinfirma. Carl er dog ingen ringere end den gamle T-800, som efter Skynets kollaps er efterladt uden et decideret formål. Og med den originale Terminator tilbage i spillet bliver der i den grad skruet op for actionpakken.
Præmissen er letgenkendelig, og det kan have sine fordele og ulemper. Mange Star Wars-fans synes jo eksempelvis også at de allerede havde set The Force Awakens før, og på samme måde er der en platform og et sikkerhedsnet i forhold til Dark Fate og Judgment Day. Er Dark Fate så en nødvendig fortælling? Ikke nødvendigvis, men plusserne er så mange at det nærmest overskygger alt andet. Det er dejligt at se Arnold og Linda tilbage igen. Fint at få præciseret at ikke alt ender lykkeligt, for John Connor, som dreng, bliver (spoiler) brutalt likvideret i Guatemala i 1998 til Sarahs store fortrydelse. Det giver også en reference til at få nye aktører i spil, for Dani-rollen åbner op for nye perspektiver. Der er desuden også et fortids/fremtids-link mellem Dani og Grace, som er værd at hæfte sig ved. Noget andet som får én til at løfte øjenbrynene er den brutale skildring af den nyeste Terminator, den føromtalte Rev-9. Den er ganske vild og kan selvfølgelig endnu mere end Robert Patricks udgave, hvis man skal lave en direkte sammenligning. Rev-9 er absolut lige så koldblodig og skånselsløs og med det helt rette stive og målrettede blik i øjnene. Sådan kunne jeg blive ved. Dejligt at bliver 80’er/90’er-forført igen ud i, tja, lad os kalde det meningsfuld action!
Det er ganske enkelt også et visuelt vidunder at beskue. Effekter og detaljer gør nærmest det uvirkelige virkeligt. Tim Millers crew skal herfra modtage stående applaus. Men inden man kunne bevæge sig ud af endnu en rosende forgrening, er det måske mere relevant at spørge om der så ikke er et eneste dryp malurt i bægeret? Så skulle det da være at afslutningen samt den afgørende fase i det hele taget (de sidste 30 minutter) vitterligt er et forsøg på klimax, men bliver muligvis lige søgt og bulderbraget nok. Det er aldrig så skægt at sige at en film mister pusten, men det er faktisk tilfældet her. Heldigvis bliver det aldrig plat, hverken i forhold til det beatfyldte musikalske tema, som kigger forbi og påtvinger os de rigtige følelser. Solbriller do’s and don’t sidder også lige i skabet, lige som det er tilfældet med et par I’ll Be Backs.
Dark Fate er klart bestået, men alligevel ikke helt uden knaster. På bundlinjen veksles det til 4 stjerner.
Bonusmaterialet byder på over en times udvalgt nørderi fra Terminator-universet – lige fra slettede og forlængede scener til kunsten at genoplive en legende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
