Skriv en kommentar
I lang tid troede jeg, at Pennywise fra Stephen Kings “IT” var den mest frygtindgydende klovn i filmbranchen. Der tog jeg fejl. Med overskrifter med pålydende om, at biografgængere var blevet svimle og havde kastet op under filmen og siden forladt salen, så var jeg næsten nødt til at sætte Terrifier 2 på for at afprøve muligheden. Bare lige for god ordens skyld, så var forretten Terrifier fra 2016.
Hvor den første film går til biddet lige med det samme, og lader gru og blodsudgydelser gå ud over den første/den bedste, så har film nummer 2 flottet sig ved at vare 2 timer og dermed tre kvarter længere end sin forgænger. Det betyder, at vi kommer tættere på teenageren Sienna og hendes lillebror, som er fascineret af seriemordere. Sammen med deres mor er de ved at gøre klar til Halloween, og tankerne kan ikke helt undgå at gå tilbage til forrige Halloween, hvor gerningsmanden Art The Clown terroriserede hele Miles County. Det er ikke svært at gætte, at Art naturligvis vender frygteligt tilbage.
Det “skrækindjagende” ved Art er hans kynisme, hans maniske mimen efter bedste klovneopskrift (for han siger ikke et ord eller lyd) og så at han i modsætning til andre seriemordere ikke er reduceret til at jagte ofte ved KUN at gå og aldrig sætte i spurt. Han er en bizar karakter og hans vanvittige likvideringer vil til tider få selv Jigsaw, Freddie Krueger, Jason, Leatherface og Michael Myers til at sige: “Nu slapper vi lige lidt af!”
Filmen er klassisk slasher, hvor Arts bersærkergang kræver sine ofre. Det bliver en voldsom Halloween. Men er der så brækgaranti? Det kommer nok faktisk lidt an på, hvor meget karrygryde, du har spist inden. Det er da på flere planer grusomt, og Art skåner ingen. Bræk kom der intet op af, men jeg tror alligevel godt, at jeg kan gennemskue, hvornår i filmen, det er sket for andre. En teenagepige bliver eftertrykkeligt skildt af bid for bid, mens hun skriger og hyler. For denne signatur er det nu hverken for meget eller for lidt. Ej heller i retning af grin eller gys. Blot en signatur for den skabning, som Damien Leone orkestrerede først i en kortfilm, og siden nu har ladet vokse i to film.
Om Sienna klarer skærene sammen med sin familie og veninder, ja, det må du selv finde ud af om et par uger. Kommer der mon en 3’er? Ja, det har selvsamme Leone ladet os få at vide. Den kommer til at overgå alt, hvad man ellers har lagt øjne til. I første omgang kan man nyde synet af blod, indvolde og andet godt sammen med den tynde hvide djævel og hans sorte tænder. Et uafrysteligt monster er skabt til 4 stjerner.
