Se så at komme i gang med at ryge! Ja, Nick Naylor skal jo også have smør på brødet, så hans talegaver er i arbejdsmæssig forstand en kæmpemæssigt succes for den ellers usympatiske tobaksindustri. Som Nick siger: “Det jeg kan er at tale” – og så blæser han i øvrigt på om han er elsket eller hadet. Hans evner som spindoktor for cigaret-bagmændene, er nemlig ikke sådan at kimse af. Filmen starter lige på og hårdt, hvor Nick er i talkshowet “Joan” sammen med diverse sundshedsmagnater og tilmed også et kræftsygt barn. En ulige konstallation skulle man mene, men det bliver i sidste ende Nick der er sejrherre...
Filmens tema spejler sig gennem de mange personer vi møder undervejs. Blandt andet mødes han med Polly (Maria Bello – World Trade Center, The Cooler, A History Of Violence) og Bobby Jay (David Koechner – Anchorman, The Dukes Of Hazzard) som repræsenterer alkohol- og våbenindustrien. De sidder og udveksler teorier og strategier – og ikke mindst en stor dosis pral omkring hvor mange dødsfald de har på samvittigheden, på baggrund af de skader som deres bagland statistisk leverer. Nicks direkte modstander i filmen er senator Finistirre (William H. Macy – Fargo, Magnolia, Bobby), som for alt i verden gerne så Nick helt hen hvor pebret gror. Senatoren har nemlig ikke selv for meget held ved at sætte sig op mod Nick, da Nick er en sand mester i at vende anklager og argumenter til sin egen fordel, og gerne på tv...
Nick er ganske skruppelløs. Og det er ikke problemfrit, når hans søn er ret nysgerrig for hvad det er far arbejder med. Sønnen Joey (Cameron Bright – Godsend, Birth, The Butterfly Effect) ender en dag med far på arbejde, og det bliver en voldsom oplevelse. Specielt da Nick får til opgave at lukke munden på selveste The Marlboro Man (spillet af Sam Elliott – The Big Lebowski, We Were Soldiers, Tombstone). En stor pose penge skal afleveres til en mand som ikke er bleg for at finde riflen frem... Undervejs støder de også på en så opreklameret type som Jeff Megall (80'er-ikonet Rob Lowe fra bl.a. Youngblood, Outsideren og senere bl.a. Austin Powers-filmene), for slet ikke at nævne bossen bag hele den dræbende industri – en aldrende mand blot kaldet Captain (spillet af legendariske Robert Duvall – Falling Down, The Gingerbread Man, Det Flammende Bogstav). Men det er først da Nick støder ind i den unge journalist Heather Holloway (Katie Holmes – vel mest kendt som Tom Cruises erobring, selvom hun også har markeret sig i alt fra Dawson's Creek til Batman Begins) at han taber overblikket. Heather fanger nemlig Nick med hans egne tricks, og så ruller hovederne pludselig...
Jason Reitman har begået sin første store film, og den er faktisk lidt af en sensation. Modig, provokerende og ikke mindst hamrende sort-satirisk. En film der bliver båret af et meget originalt manuskript og en række fremragende skuespilspræstationer. En film som verden sikkert vil tale længe om, og så har potentiale til at blive lidt af en klassiker, når man om nogle år sætter sig til at kigge tilbage på hvad der er udgivet siden årtusindeskiftet. Og så er det da lidt af et scoop at have Aaron Eckhart i sin første store hovedrolle af afgørende karakter. Han har leveret gode roller i f.eks. The Core, The Missing og Paycheck, men det er så afgjort som Nick Naylor han nu har brændt sig fast.
Filmen er for så vidt ikke vanvittig lang, men der går lige lidt tid inden man sådan ser hele sammenhængen for sig. Ikke de store armbevægelser heller, men endnu et bevis på at man med simple ting stadig kan skabe et troværdigt resultat som er vedkommende i mere end en henseende.
Ekstra materialet er lidt sparsomt, men filmen overskygger under alle omstændigheder den smule bag om kameraet som hører til, foruden de obligatoriske trailers for andre udgivelser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.