Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Young Adult genren er det nye sort. Det startede så småt med Twilight-filmene, men de seneste par år har det eksploderet med teenageromacer i fremtidsvisioner. Derfor er det da også naturligt, at ideen rykker fra biografen til stuen, og selvom The 100 næppe er den første serie til at prøve kræfter med dette, er den muligvis den, der vil blive husket for det. The 100 er nemlig forholdsvis succesfuld hos amerikanerne, og i hjemlandet er den fortsat kun i gang med sin anden sæson. Hvis den sæson spiller sine kort rigtigt, er det ikke umuligt, at serien ender som teenageversionen af Lost – for lighederne er slående.
Udgangspunktet er som følger: mennesket er flygtet ud i rummet for ca. 100 år siden pga. atomkrig. De bor på en stor rumstation sammensat af mange, og pga. luftmangel er loven blevet hård. Bryder man den, bliver man smidt ud. Bogstaveligt talt. Er man dog under 18 år, bliver man fængslet indtil man bliver 18, og så bliver man også smidt ud. Luftmanglen er dog mere end kritisk som serien går i gang, og i et desperat træk, bliver 100 kriminelle under 18 år sendt tilbage til Jorden som forsøgskaniner. Radioaktiviteten er ganske vist slut, men ikke alt på planeten er som husket.
I første afsnit var jeg allerede tæt på at opgive. Klicheerne stod på række, præmisset er utroværdigt i mine øjne og karaktererne reagerer underligt på samtlige situationer. På den måde var det nu meget godt, at jeg havde skrevet mig op til at anmelde The 100, for næste afsnit var betydeligt bedre, og afsnittet efter det endnu bedre. Det er faktisk synd, at serien starter ud så dårligt, for mange seere vil springe fra pga. dette, og gå glip af de mange fine problematikker og modige valg serien tager allerede i sin første sæson. Naturligvis er der masser af fjollerier undervejs – f.eks. en halvhjertet teenageromance mellem to hovedpersoner der aldrig får lov til at tage rigtigt fat. Dette bliver dog højest til små irritationsmomenter, og allerede fra tredje afsnit og frem, har serien fundet sit fodfæste og bliver både underholdende og vanedannende.
Naturligvis følger vi ikke 100 personer tæt, men persongalleriet tæller alligevel en håndfuld på Jorden og en håndfuld på rumstationen The Ark hvor et politisk magtspil er gået i gang. Hovedpersonen på Jorden er Clarke, spillet ganske fint af Eliza Taylor. Hun starter ud som godheden selv, men udvikler sig undervejs til noget helt andet. På samme måde udvikler den militante Bellamy sig i den helt anden retning – fra seriens skurk til et nødvendigt onde. På den måde ved man egentlig ikke hvor man har seriens karakterer – heller ikke da en hovedperson bliver dræbt allerede få afsnit inde i serien.
The 100 er en slags fremtidsfusion af Lost og Fluernes Herre. Ganske vist når den ikke op på de to inspirationskilders højder, men mindre kan også gøre det. Serien er nærmest evigt eskalerende i niveau indtil sidste afsnit, der slutter med en cliffhanger, der gør det svært at vente til næste sæson. Jeg forsøger ikke at påstå, at vi har med et mesterværk at gøre her, men spænding er ekskaveret glimrende i serien, og stort set alle situationer som de 100 ender i, virker som umulige at komme ud af. Når manuskriptforfatterne forløser sådanne situationer tilfredsstillende, er det altså svært ikke at anbefale serien – især ikke når den befinder sig i en forholdsvis kvalitetsfri subgenre. The 100 er simpelthen det bedste Young Adult materiale hidtil, og jeg skal personligt nok fange anden sæson også.
Billede og Lyd – 5/6
Et helt klart billede kan sagtens anses som noget skidt. Det fungerer dog fint for The 100, da den vanligt blander det helt beskidte og blodige med en poleret og sentimental overflade. Det hele er digitalt filmet, og der er måske et par problemer med de helt mørke billeder hist og pist, men det er generelt et meget flot billede, der vil pryde din skærm. Lyden virker endnu mere poleret end billedet, og alt går fuldstændigt klart igennem, imens surroundsystemet bliver sendt på overarbejde. Måske en anelse for meget af det gode i sidste ende, men som helhed imponerer The 100 både visuelt og auditivt.
Ekstramateriale – 3/6
Mindre imponerende er ekstramaterialet. Ganske vist er kommentarsporet meget underholdende og informativt, men det er kun at finde på et afsnit (det sidste). Til det går en halv times dokumentar bag om skabelsen af verdenen i The 100, og det kommer egentligt godt rundt omkring (måske fylder scener fra serien en for stor del af programmet), men holder sig på en spilletid under en halv time. Et par slettede scener og et lille sjovt indslag fra Comic Con er der også, men det er så det. Alt i alt halvanden times spilletid, og ekstramaterialet er overstået. Det der er, er bestemt værd at se, men man længes efter mere af samme skuffe.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
