De tre nørdede venner, Gus (Rob Schneider), Richie (David Spade) og Clark (Jon Heder) redder den lige så nørdede rigmandssøn Nelson (Max Prado) fra en ordentlig omgang mobning på baseballbanen. Inden de ser sig om, har mangemilliardæren Mel (Jon Lovitz), som er Nelsons far og en tidligere nørd, hyret dem til at spille baseball imod de hårdeste hold i lilleputligaen. Det er på tide at lægge barndommens ydmygelser bag sig og en gang for alle udfordrer ”sportsidioterne” til kamp. For nørderne gælder det ikke kun om at vinde, men om at blive accepteret som ligemænd af ”sportsidioterne”. I dette spil er det ikke sejren, men æren, som er det alt afgørende.
Filmen har et godt, men urealistisk budskab. Vi ved vist alle sammen godt, at det er utopisk at tro, at de såkaldte ”sportsidioter” pludselig accepterer nørderne på lige vilkår, og at de alle ender med at blive de bedste venner i verdenen. Handlingen i The Benchwarmers er kedelig og udvikling i filmen er alt for forudsigelig, og man ender med at sidde og være irriteret over moralen, som er velment, men som ikke holder en meter i den virkelig verden.
Selvom The Benchwarmers er produceret af Adam Sandler og instrueret af Dennis Dugan, som også stod bag Big Daddy (1999) og Happy Gilmore (1996), hjælper det ikke filmen stort. Det er en middelmådig komedie med middelmådige skuespillerpræstationer. Jeg plejer ellers at være stor fan af både Rob Schneider og Jon Lovitz, men i denne film skuffer de begge ved at levere en ligegyldig og intetsigende præstation, som ikke efterlader det store indtryk.
Der er intet ekstramateriale på filmen ud over et trailershow bestående af: Grandma’s Boy, Date Movie, Take the Lead, Just My Luck.
Billedformatet er 16:9 anamorphic, og lyden er gengivet i Dolby Digital 5.1 og Dolby Surround 2.0
Filmen er tekstet på dansk, norsk, svensk og finsk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.