I The Big Wedding skal Amanda Seyfried til alteret sammen med sin pæne forlovede Ben Barnes. Det unge pars forældre er midlertidigt mindre pæne, mens de roder rundt med eks-partnere og nutidige elskere. Mamma Mia! for en historie!
Parents behaving badly
The Big Wedding finder sted over en weekend, hvor det unge par, Missy og Alejandro, skal giftes hjemme hos Alejandros adoptivfamilie. Adoptivforældrene, kunstneren Don (Robert De Niro) og Ellie (Diane Keaton) er skilt, og Don bor nu i familiehjemmet med sin partner, Bebe (Susan Sarandon), som desuden engang var Ellies bedste veninde. Ellie ses ikke mere med Don og Bebe, og forholdet er køligt. Problemer opstår da Alejandros biologiske mor og søster også kommer til brylluppet. Moren er nemlig en konservativ katolik, som ikke ved at Don og Ellie er skilt. Alejandro overtaler Don og Ellie til at lade som om, at de stadig er gift, for ikke at knuse den stakkels biologiske mors hjerte. God idé, råber vi fra biografsædet! Det skal nok gå glat! Og så kan man ellers læne sig tilbage mens familie-katastroferne rammer og skylles ned med kold champagne.
Blomsterbørns børn
Der er ingen tvivl om at forældrene her repræsenterer den glade, men måske lidt naive, hippie-generation - et publikum, som filmen helt sikkert også håber på at tiltrække. Kunstneren Don byggede et fantastisk hus, da det var billigt at gøre, og bruger så ellers sin tid på at drikke vin, dyrke sex og lave erotisk kunst i sit dejlige atelier - og Robert De Niro har det tydeligvis sjovt i rollen. Selvom eks-konen Ellie er blevet lidt mere stram i betrækket end den nye partner, Bebe, tog hun også til Østen i sin tid for at finde sig selv i tantrisk sex og kunne opretholde en 9 timers orgasme.
I modsætning til forældrene er børnene tørre karrieremennesker, som måske godt kunne lære lidt af forældrenes livsglæde. Den ældste datter, Lyla (Katherine Heigl), er advokat med problemer i sit kærlighedsliv, mens sønnen Jared (Topher Grace) er læge og stadig jomfru, selvom han snart fylder 30. Katherine Heigl er især god her og hendes forhold til faren, Robert De Niro, er den mest rørende del af filmen. Amanda Seyfried når slet ikke de energiske højder, som hun gjorde i den lignende rolle i Mamma Mia!, og hendes forhold til træmanden, Ben Barnes, mangler både gnist og troværdighed. Man tænker næsten helt nostalgisk på hvordan hende og Dominic Cooper sang, mere eller mindre falsk, til hinanden på stranden Mamma Mia! - de lignede trods alt at de var forelskede.
Fjollet komedie med hjerte
Selvom The Big Wedding har rigeligt med pinlig og plat humor, er der heldigvis hjerte at finde i filmen. Faktisk vinder følelsesmæssig fornuft hurtigere end forventet over de kunstige krumspring i plottet. Filmen er nemlig rimelig omhyggelig med at illustrere karakterenes forhold til hinanden, særligt overbevisende mellem børn, forældre og papforældre. Til sidst var jeg overraskende lun på filmen, sine klichéer og fjollerier til trods. Der er varme og livsmod at finde i The Big Wedding, så hvis kravene til underholdning ikke er for høje, kan man sagtens få smil ud af at tage sin mor/datter under armen og se The Big Wedding på en sommeraften.