Nogen gange kan det undre mig, at en stjerne som Robert De Niro (ja han er ganske vist ikke, hvad han har været) vælger at være med i halvdårlige film som The Big Wedding. Men på sine ældre dage tager en mand som De Niro nok imod de fleste filmtilbud, så længe der er penge nok. Paradoksalt nok, så er det faktisk De Niro og de ældre skuespillere i filmen (Diane Keaton, Susan Sarandon og Robin Williams), der hiver filmen op af vandet og sørger for at give filmen en omgang kunstig åndedræt.
Don (De Niro) og Ellie (Keaton) har været gift i over 20 år, men har de sidste mange år været skilt. Sammen har de 3 børn. Den biologiske søn Jared (Grace), den biologiske datter Lyla (Heigl) og adoptivsønnen Alejandro (Barnes). Don er nu blevet kærester med Ellies tidligere veninde Bebe (Sarandon). Alejandro skal nu giftes med Missy (Seyfried), men der er bare det problem at Alejandros biologiske mor, som er meget troende katolik, kommer til brylluppet. Derfor får Alejandro Don og Ellie til at lade som om, at de stadig er lykkelig gift, og så starter forviklingerne og løgnene ellers for fuld skrue.
Som en forviklingskomedie fungerer The Big Wedding på sin vis fint nok. Vi godtager som tilskuer præmissen om at løgnen i dette tilfælde er den bedste mulighed, selvom vi godt ved det nemmeste ville være bare at sige sandheden. Det virker som om The Big Wedding gerne vil være ”klassens slemme dreng”, når den med nøgenhed, utroskab og alkoholisme prøver at forarge os. Desværre har dette den modsatte effekt, da det virker som om at filmen rent faktisk forherliger alkoholismen gennem Dons og præsten (Williams) fuldskab. Det er synd, at et sådan emne ikke bliver taget mere seriøs. Selvom der er masser af løgne og bedrag blandt karaktererne så ”frygter” vi aldrig for, hvordan det hele skal gå. Hele filmen er smurt ind i pædagogisk fnidder-fnadder, hvor samtlige problemer, ligegyldig hvor store de er, kan klares med en hurtig samtale, et klap på skulderen og et kram. Vi ved godt at det hele nok skal ende godt til sidst.
Ud over det store hovedplot kører der ved siden af en masse sideplots til de forskellige karakterer. Sideplotsene er med for at fylde filmens spilletid på 90min ud. Ja det er ikke meget, men der er generelt ikke særlig meget kød på hovedplottet. Sideplottene virker desværre ikke særlig godt. Det er særligt de to biologiske børns historier, der er problemet. Heigls karakter Lyla er lige gået fra sin kæreste, har aldrig kunnet få børn og har nogle seriøse daddy-isues. Endnu værre står det til med Graces karakter Jared. Han skal forstille at være 29 år og læge. Samtlige sygeplejesker hungrer efter ham, men han er, til trods for sit flotte ydre, stadig jomfru, hvilket virker ret urealistisk. Her kommer så et af filmens rigtige store problemer, forudsigeligheden. Med det samme Alejandros biologiske søster fra Columbia stiger ud af taxaen kan man regne ud at hende og Jared vil finde sammen. Plottet er uden overraskelser, og det er ærgerligt, at vi kan forudse handlingen på forhånd.
Heldigvis trækker især de ældre skuespillere filmen op på et jævnt niveau. De Niro, Keaton, Sarandon og Williams spiller alle med et forfriskende glimt i øjet, og man fornemmer virkelig, at de har nydt at lave filmen. De sjoveste scener finder da også sted når især De Niro og Williams er med, og især en scene i kirkens skriftestol fremkaldte latter hos mig.
Som forviklingskomedie fungerer The Big Wedding fint nok dog uden på nogen måder at overraske. Hollywood er klistret til med sådanne komedier og The Big Wedding formår ikke at stikke ud fra mængden. Filmen er hyggelig, lun og familievenlig, men heller ikke mere end det, og den overlever kun fra druknedøden blandt alle mulige andre komedier ved et par stærke skuespilspræstationer blandt de ældre skuespillere.
Der findes intet ekstramateriale på Blu-Ray’n
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.