Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Bleeder

11. januar 2018 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Bleeder billede

Den sande boksehistorie der inspirerede Sylvester Stallone til at skrive Rocky.

Jeg tror de fleste af os kender til John G. Avildsens Rocky (1976), der endte med at vinde 3 Oscars, heriblandt for bedste film. Men det er nok de færreste af os, der egentlig er klar over, at Rocky Balboa-karakteren, udødeliggjort af Sylvester Stallone, faktisk bygger på en virkelig bokser. The Bleeder eller Chuck som den egentlig hedder originalt, tager nemlig udgangspunkt i bokseren, der inspirerede Stallone til at skrive manuskriptet til Rocky, og det er der faktisk kommet en ret interessant film ud af.

Chuck ”The Bleeder” Wepner (Liev Schreiber) er bokser, men ikke en specielt god en af slagsen. Han har dog den specielle evne, at han kan tåle at få tæsk, rigtig mange tæsk: deraf får han også tilnavnet The Bleeder, da han i hver kamp pga. de mange tæsk altid bløder meget. Da Muhammed Ali udfordrer Chuck til en kamp om verdensmesterskabet, da Chuck er den eneste hvide bokser i top 10, kan han ikke sige nej til tilbuddet. Også selvom chancerne for sejr er minimale. Chuck bokser en god kamp og taber på teknisk knockout i sidste runde, men vinder dermed respekt fra hele omverdenen, og han bliver lynhurtigt en kultfigur; så meget at han en dag bliver opsøgt af selveste Sylvester Stallone, der ønsker at lave en film om Chucks liv og boksekampen imod Ali.
Da jeg startede med at se The Bleeder frygtede jeg, at den biografiske film blot ville være en form for genindspilning af Rocky, men heldigvis fokuserer filmen på andre ting. Faktisk finder den store boksekamp sted allerede efter en halv time, og dermed bruger filmen i stedet sin tid på at granske Chucks uventede succes. For nu at blive i bokseanalogien, så er det noget af et sværvægterensemble, man har sat til at portrættere Chuck og hans omgangskreds. Chuck Wepner spilles af Liev Schreiber med dertilhørende ulækker 70’er moustache og fedtet halvlangt hår. Chuck er egentlig en god fyr, men sætter ofte egen vinding over sin familie. Hans kone spilles frustreret af Elisabeth Moss, mens den uopnåelige bartender Linda spilles af Naomi Watts. Ud over det, spilles Chucks træner Al af Ron Perlman, så det er et stjernebesat cast, der legemliggør Chuck Wepners liv. Desuden dukker Morgan Spector op som en fremragende udgave af en ung Stallone, der søger inspiration og næsten udnytter Chucks liv for at skabe en film. Spector både ligner og lyder som Stallone. Chuck kan ikke kapere de penge og den berømmelse, der følger med både boksekampen og portrætteringen af hans liv i Rocky, og hans kone og datter vælger derfor at forlade ham, da Chuck har mere travlt med alkohol, fester og stoffer. Også Chucks bror John (Michael Rapaport) vil ikke have noget med Chuck at gøre, selvom han i skyggerne følger Chucks karriere med stolthed.

The Bleeder er en overraskende film, der tager tilskueren med tilbage til 70’erne og på fornemmeste vis skildrer bagsiden af den kortvarige berømmelse, som en sportsperson kan opnå. Det er en film, der nok er gået stille og roligt hen over hovederne på folk, men har man tid, så er den helt klart et kig værd, for Liev Schreiber fungerer upåklageligt som antiheltsbokser, og selvom filmen ikke følger den normale underdog-fortælling som sportsfilm ofte læner sig op ad, så giver den helt klart indsigt i bagsiden af sportsverdenen. Samtidig giver den også et sjovt indblik i, hvordan en storfilm som Rocky rent faktisk opstod og blev til. The Bleeder fortjener 4 stjerner for et interessant sportsportræt af Chuck ”The Bleeder” Wepner.



Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.

Titel: The Bleeder
Original Titel: Chuck
Premieredato: 5. oktober 2017
Instruktør: Philippe Falardeau
Skuespillere: Naomi Watts, Ron Perlman, Liev Schreiber, Ivan Martin, Michael Rapaport, Elisabeth Moss, Wass Stevens, Jim Gaffigan, Jason Jones, Pooch Hall, Morgan Spector, Sadie Sink, Catherine Corcoran, Angela Marie Roy, Mareli Miniutti
Spilletid: 98 min.
Selskab: Campbell Grobman Films, Mis. Label, 2016
Genre: Drama






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...