Skriv en kommentar
Bourne genfødt?
Fjerde film i Bourne-serien ser nu dagens lys, men det er uden Matt Damon som mesteragenten Jason Bourne og uden instruktøren Paul Greengrass, der sammensatte en ellers velfungerende og intensiv Bourne-trilogi. I stedet er det manuskriptforfatteren til de tre foregående film, Tony Gilroy, der har påtaget sig instruktørrollen og fortsat manuskriptrollen. Dermed er der selvfølgelig lagt op til en firer, der kan fortsætte det snørklede univers med Operation Threadstone og Blackbriar og kringle en ny handling ind uden at ødelægger alt for meget fra de tidligere film. Det er heller ikke første gang, at Gilroy sidder i instruktørsædet, da han tidligere har instrueret Michael Clayton (2007) og Duplicity (2009).
Men hvis Damon ikke er med, hvorfor hedder den så Bourne? The Bourne Legacy foregår parallelt med den tredje Bourne-film: Bourne Ultimatum. Tanken er, at Jason Bourne blot var en del af et slags program, men at der sideløbende foregår flere programmer til at udvikle topagenter. Det er her, at Aaron Cross (Jeremy Renner) kommer ind billedet.
Aaron Cross er på træningsmission i ødemarken, alt imens at Jason Bourne optrevler sandheden bag CIA’s eksperimentelle programmer om at udvikle superagenter. Det betyder at, på grund af det rod Bourne laver, så beslutter CIA at nedlægge alle programmer: Threadstone, Blackbriar og Outcome, sidstnævnte som Cross er del af. Cross undslipper CIA’s forsøg på at udrydde ham og derfor opsøger og redder han Dr. Marta Shearing (Rachel Weisz) fra CIA’s forsøg på at udrydde hende, da Shearing er den sidste tilbageværende med kendskab til Outcome programmes medicin og genteknologi. Så nu må de sammen flygte fra alt og alle. Ligesom Bourne gjorde i tre film…
Ingen firer uden de tre første
The Bourne Legacys største hæmsko er, at den ikke rigtigt slutter. Uden at røbe for meget, så ender filmen simpelthen kun med løse ender. Cross og Shearing slipper hverken af sted med noget eller løser noget. Så bemærkelsesværdigt nok, så når filmens 135 minutter er gået, så føler man sig langt fra mættet – for der ingen konsekvenser eller løsning på noget.
Dette fører til den næste pointe: Man skal have set de tre første Bourne film, før fireren giver mening. Da filmen er en parallelfortælling, bliver der selvfølgelig henvist til Bourne Ultimatums sideløbende handling med Jason Bournes operationer om at infiltrere og afsløre sandheden om Threadstone og Blackbriar. Og sandsynligvis skal slutningen på filmens forstås som, at fireren ikke er slutningen på Bourne handlingen, men at treeren Bourne Ultimatum er slutningen på fireren. Forvirrende? Ja.
Alle gode gange fem?
Jeremy Renner fungere særdeles godt som arvtager af Jason Bourne, der synes at være James Bonds værste konkurrent i agentfilmgenren. The Bourne Legacy genoptager den action- og tempofyldte agent-franchise, men mangler dog et snært af Greengrass’s visuelle finesser, der gør den fjerde film i serien en smule flad. The Bourne Legacy er underholdende fra start til slut, men mangler magien fra de tidligere. Historien er et frækt twist på franshisen, der synes vellykket. Men at filmen til sidst er en forvirrende og flad fornemmelse, kan kun reddes af en eventuel femmer.
Matt Damon har udtalt at han gerne vil vende tilbage til Bourne rollen, såfremt der kommer et manuskript, der giver mening at lave. Damon vil ikke lave en femmer, fordi man kan. Idet fireren foregår parallelt med treeren og at fireren ikke rigtig slutter, ligges der kraftigt op til en eventuel femmer: med eller uden Damon og i og for sig også med eller uden Renner. Men sandsynligheden for en femmer er nok størst med både Jason Bourne og Aaron Cross i fælles front med en endelig slutning på det hele. Vi får se.
