Boksepromoteren og plattenslageren Herbie Bush (Omid Djalili, ”Gladiator”) har på mirakuløs vis fået arrangeret en dyst om verdensmesterskabet i mellemvægt på britisk jord. Den amerikanske verdensmester og hele hans glamourøse følge skal møde den bidske britiske rival (Tamer Hassan, ”Football Factory”) i dennes lille hjemby. Alting går dog galt da udfordreren brækker hånden under en sparringsmatch med nybegynderen og mælkemanden Jimmy Connolly (Orlando Bloom, ”Ringenes Herre”, ”Troy”), der hele livet har drukket mælk i en sådan grad at hans knogler nu er stenhårde. I panik hyrer Bush den blåøjede Connolly til at tage pladsen som udfordrer, og så er der ellers lagt op til alverdens misforståelser og parodi på den moderne bokseverden.
Eller også er der bare lagt op til en selvfed og temmelig dum britisk komedie. Debutinstruktør Alex De Rakoff har af uransagelige årsager valgt at tage ”mockumentary”-tilgangen i brug, altså forsøgt at få filmen til at ”ligne” en dokumentarfilm i struktur og stil, og dermed gøre sine farceintentioner tydeligere. Det er mildest talt mislykkedes! Filmen ligner eller føles på ingen måde som en dokumentar - skuespillet er generelt for dårligt, klipning og filmtype for professionel og brugen af musik alt for gennemgående. ”Calcium Kid” forsøger at placere sig et sted mellem ”This Is Spinal Tap” og ”The Great White Hype”, men ender højst som kløften mellem to højdedrag.
Humoren er opstyltet, søgt og påtaget, manuskriptet meget langt fra den efterstræbte realisme, slutningen dum og instruktionen forargelig. Med lidt god vilje kan man vende den om og sige at filmen faktisk er så dårligt udført at den bliver ufrivilligt morsom.
Orlando Bloom, der uden tvivl er filmens bedste salgspunkt, virker for en gangs skyld afslappet og velplaceret. Det er lidt anderledes at opleve den unge brite i forstadsomgivelser og uden computereffekter for millioner, men som en af de eneste i filmen leverer han faktisk en udmærket præstation. Eneste anden nævneværdige præstation kommer fra den regerende verdensmester i skikkelse af Michael Peña, der giver de største smil som guds udsendte bokser.
Sammenfattende er ”Calcium Kid” en dårligt udført komedie, baseret på et svagt manuskript og uden et eneste solidt grin. Man kunne forestille sig at filmen og dens fjollede karakterer havde fungeret bedre som decideret crazy-komedie, men det er ren spekulation…
Ekstramateriale:
Nogle slettede scener, som er på niveau med resten af filmen og en stribe fraklip, hverken hæver eller sænker DVD-udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal
Pictures.