Skriv en kommentar
Bomber flyver omkring. Det er højt og voldsomt. Det hele burde være en fiktionsfortælling, men nej. Dette er virkeligheden i Syrien. Den oscarvindende instruktør, Feras Fayyad, som sidst imponerende med ” Last Men in Aleppo har nu sat sig for at vise endnu en uretfærdig, men menneskelig fortælling om de modige mennesker i et krigsramt land.
Børnelægen Dr.Amani Ballour er en af de få læger, som er blevet tilbage i Ghouta. Sammen med sine kollegaer Samaher og Dr.Alaa har de fundet skjul og sikkerhed i det underjordiske hospital ”The Cave”. De har ikke mange ressourcer og mangler mad og medicin til deres patienter. Alligevel forsøger de at holde modet oppe, selvom det er svært og til tider umuligt.
Ikke nok med at Dr. Amani skal kæmpe med disse udfordringer, så kommer problematikker som sexisme også op til overfladen. For os andre virker det helt tåbeligt at tage sådan en debat i et krigsfyldt samfund, men der er åbenbart fortsat nogle mænd, som bruger deres religion som våben. Som Dr. Amani også udtaler, bruger mændene den del af religionen, som giver mening for dem. Resten bliver ignoreret.
Dr. Amani tænker på mange måder som en moderne og vestlig kvinde. Det er muligvis derfor, publikum har nemt ved at relatere til hende. Hun er modig, viljestærk og intelligent, selvom hun også viser sin sårbarhed. De befinder sig trods alt i en krigssituation, hvor intet er sikkert. En sætning som ”Hvorfor får folk børn midt under krigen” er højt sandsynligt en sætning, vi også selv enten har tænkt eller sagt i Vesten – selvom svaret sikkert er mere komplekst.
Feras Fayyad følger patienter og læger på tæthånd. Det er til tiden hårdt og yderst ubehageligt. Der er ingen plads, når en bombe rammer og sårer flere 100 på én gang, der er ingen smertestillende medicin, men de har dog YouTube kørende i baggrunden. Selvom dokumentaren er hård og barsk, finder den menneskeligheden og det spinkle håb, der fortsæt lever under jorden. Dog bliver dokumentaren spoleret med dens melankolske underlægningsmusik. Dette var slet ikke nødvendigt, nu hvor billederne er så stærke i sig selv.
”The Cave” er modig, barsk og menneskelig. Dr. Amani står for styrken og sårbarheden, og burde være en rollemodel for alle. Hvis man er let til tårer, er det nok en god ide at medbringe lommetørklæder.
