Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Dark Knight Rises 4K Ultra HD

8. februar 2018 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Dark Knight Rises 4K Ultra HD billede

Hermed rundes Nolans Batman-trilogi af i stor stil. En gedigen bedrift som manifesterer sig som den bedste superhelte-franchise begået nogensinde!

Nu er sidste del af Nolans mørke Batman-trilogi også udkommet som 4K-udgave. Startende med en introduktion som næsten ville være en Bond-film værdig, tiltusker skurken Bane sig kontrollen over en flyvemaskine. Skræmmende af fysik, men også af den særprægede maske som forvrænger hans stemme, bliver man klar over at Batman står over for en modstander som man ikke bare lige vælter omkuld. Ja, faktisk er Batman ved filmens start slet ikke klar til at bekæmpe noget som helst, for han har mere eller mindre trukket sig tilbage.

I trilogiens anden del – den episke med Heath Ledgers Oscar-vindende Joker – var Batman nødsaget til at tage skylden for Harvey Dents / Two Face’s død, og det har gjort ham til en forhadt skikkelse i Gotham. Men med Banes (som i øvrigt er trænet af samme læremester som Bruce Wayne selv – nemlig Ra’s Al Ghul) ankomst, må den kappeklædte flagermus i aktion igen. Opmuntret af den trofaste butler Alfred (Michael Caine – The Quiet American, Youth, Æblemostreglementet), assisteret af effekt- og teknologigeniet Fox (Morgan Freeman – En Verden Udenfor, Robin Hood, Seven) og sidenhen af den unge politimand Blake (som siden bliver til Batmans sidekick Robin), så kommer vores helt op i omdrejninger igen til byens redning.

Nu er det ikke kun Bane (mesterligt spillet af Tom Hardy – Taboo) som volder Gotham problemer. En anden ikonisk skurk fra DC-universet blander sig også. Mestertyven Selina bliver til selveste Catwoman (spillet af Anne Hathaway – Les Miserables), som dog får en meget anderledes introduktion end vanligt (eks. Batman Returns af Tim Burton). Bruce Wayne må atter konfrontere den dystre side af sindet og bide tænderne sammen i samfundets tjeneste og bekæmpe den lovløshed og kriminalitet som hærger byen. Der er virkelig skruet op for volumen i alle henseender for at binde Batman-historien sammen og få den rundet af. Spilletiden er nået helt op på 2 timer og 45 minutter før end retfærdigheden er sket fyldest. Alt er større, stærkere, vildere og ekstravagant spektakulært. Faktisk byder The Dark Knight Rises på langt mere bulder og brag end nødvendigt. Det er lige før at actiondelen kommer til at fylde så meget, så man tænker at selv Michael Bay ville ringe og sige: ”Nu stopper I!”

Det bliver trættende og trivielt at se så udspecificerede stykker biljagt og håndgemæng. Det er som om Nolan periodevis har været mere optaget af hvad der reelt har kunnet lade sig gøre at indfange på kamera mere end at holde sig til historien. Det er faktisk en skam, for der er ikke rigtig nogen grund til at spille så meget med musklerne i en trilogis afslutning, og endnu mindre når man har klaret at imponere så meget som Batman Begins og The Dark Knight gør.

Dog er The Dark Knight Rises stadig en rigtig god og medrivende film. Den lægger nye alen til begrebsverdenen omkring Batman-mytologien og vises en hidtil uset side af superhelte-rollen, som langt fra er nogen glamourøs beskæftigelse. Den der får en idé og siden lov til at indspille en Batman-film efter Nolans værker er ikke rigtig klog. Det bliver en umulig bedrift af overgå disse tre fremragende film. Isoleret set får denne udgivelse 5 stjerner.

Bonusmaterialet strækker sig over mere end 3 timer. Se bl.a. alle 5 Batmobiler samlet for første gang, og hør mere om Nolans tanker og visioner for afslutningen af hans fremragende trilogi.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: The Dark Knight Rises 4K Ultra HD
Original Titel: The Dark Knight Rises 4K Ultra HD
Premieredato: 8. februar 2018
Instruktør: Christopher Nolan
Skuespillere: Christan Bale, Tom Hardy, Michael Caine, Morgan Freeman, Anne Hathaway, Gary Oldman, Joseph Gordon-Levitt, Marion Cotillard, Ben Mendelsohn, Aidan Gillen, Matthew Modine, Brent Briscoe, Alon Aboutboul, Burn Gorman
Spilletid: 164 min.
Selskab: Warner Bros. Pictures, Legendary Pictures, Syncopy Production, 2012
Genre: Action , Adventure












banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...