Udgangspunktet for ”The Defeated” – eller ”Shadowplay”, som serien også kendes som – er Max McLaughlin, en politibetjent fra New York, der i 1946 bliver sendt til Berlin for at bidrage til at opbygge et bare nogenlunde fungerende politikorps. Først og fremmest i den amerikanske sektor, men der bliver hurtigt trukket tråde til de franske, engelske og ikke mindst russiske sektorer.
Max McLaughlin dumper ned i et område af Berlin, hvor politiet består af en broget skare af universitetslektorer, enker efter tyske soldater, der ikke er vendt hjem efter krigen og helt unge mennesker, der giver en hånd med i arbejdet med at opbygge en smule normalitet midt i ruinerne. Denne skare er under ledelse af Elsie Garten, der nok kender den akademiske verden, men som ikke har voldsomt meget begreb om sammenhængende politiarbejde. Det samme gælder den unge jødiske mand Gad og den forsagte pige Trude. De bliver begge som de følsomme mennesker de nu er bliver fanget og truet af kræfter, der af forskellige grunde modarbejder det politiarbejde, som Max forsøger at bygge op.
Elsie skriver jævnligt breve til sin mand, Leopold, selv hun ikke er helt forvisset om, at han faktisk lever. En omstændighed, som lederen af den sovjetiske besættelseszone, Alexander Izosimov, forstår at udnytte. På samme måde lægger han pres på Gad for at indhente indgående informationer om Elsies politienhed og ikke mindst om Elsie selv. Oven i foregår der tilsyneladende blandt de amerikanske besættelsesstyrker et systematisk tyveri og videresalg af kunstgenstande, som var tyvstjålet af nazisterne.
De 2 hovedspor i handlingen handler imidlertid for det første om en Dr. Gadow – også kaldet Englemageren – der foretager abort på tyske kvinder mod at indlemme dem i et omfattende netværk af kriminelle aktiviteter, herunder drab. For det andet har Max en bror, Moritz, som er ude i sit eget hævntogt mod nazistiske officerer, vagter og håndlangere efter at han som amerikansk soldat var med til at befri koncentrationslejren Dachau. Bemærk navnene. ”Max und Moritz” er titlen på en klassisk tysk børnebog, der inspirerede Rudolph Dirks og Harold Knerr til tegneserien ”Knold og Tot”. I begge tilfælde handler det om to ballademagere af et par brødre, der driver deres omgivelser til vanvid. Et perspektiv, der ligger som en dyster undertone under handlingen i ”The Defeated”.
Tidsbilledet er ’tegnet’ særdeles detaljeret, slidt og gråt og er fortrinsvis optaget i et større udendørs kulisseområde i Prag. Gadeskilte refererer til faktiske lokationer i Berlin, men det har af gode grunde ikke givet mening af optage en serie, der foregår i 1946 blandt beton- og glastårnene på f.eks. Potsdamer Platz. Til gengæld er de karakteristiske bueformede hangarer på flyvepladsen i Tempelhof klippet fint ind, så der er et glimt af autencitet.
Castet rammer fint de personligheder, som får plottet til at folde sig ud. Sebastian Koch, kendt fra blandt andet ”De andres liv” og ”Spionernes bro”, er isnende høflig som Dr. Gadow. Nina Hoss kendes blandt andet fra ”En kvinde i Berlin”, hvor hun spiller en kvinde, der gør sit bedste for at overleve i den sovjetiske sektor i et sønderbombet Berlin. Så rollen som Elsie Garten har ligget lige for. Endelig spiller Logan Marshall-Green ganske overbevisende den mildt sagt mentalt forstyrrede Moritz – over for Taylor Kitsch i rollen som den som udgangspunkt mere regelrette bror. En egenskab, der bliver grundigt udfordret af hans bror.
Der er på ingen måde lagt op til et dybdeborende psykologisk kammerspil. Det giver plottet ikke mulighed for – og figurerne får derfor heller ikke mulighed for at stå som ret meget mere andet end veldefinerede skabeloner. Til gengæld kan handlingstråde i plottet i ”The Defeated” betragtes som et puslespil, der stille og roligt afslører sit motiv. Og dermed leverer serien samlet set glimrende underholdning på et højt spændingsniveau.