Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Starten på ”The Detective” er yderst sigende for, hvorvidt den film kastes ud med dagens skrald, eller den sættes allerforrest på DVD-hylden. Et musikalsk tema, som jeg ikke formår beskrive, men gerne så Thomas Blachman anmelde, ledsager filmens indledning. Musikken er høj (eller den virker bare sådan), skinger og på en gang fascinerende og irriterende samtidigt. Sangstemmerne er bare anderledes, end noget jeg ellers har hørt. Så: fascineres man, så lader man sig drage af dette orientalske stykke film og stemning, irriteres man, så stopper man med det samme filmen og sætter de sidste rester af x-faxtor til at fylde fjernsynsskærmen igen. Og i tider hvor alt vurdérbart skal have stemplet x-factor eller ej i panden, så er det hele sikkert, at her gives der fuldt score, for her vendes der op på alle almindelige regler for, hvordan et stykke metervarefilm skrues sammen.
Da jeg første gang, ubekendt i øvrigt med andre af instruktørbrødreparrets film, kiggede på coveret, var jeg overbevist om, at jeg skulle se en Jet-Li look a like kung-fu smadrede et par skurke, måske falde for en smuk vesterlænding, afslutningsvis tæske overskurken og gøre verden glad igen. Det er bestemt skudt så langt forbi det kan lade sig gøre.
Filmen følger privatdetektiven Tam, som ikke kunne tage sig sammen til at komme ind for politiet, og dermed må nøjes med at løse små opklaringsopgaver som f.eks. afdækning af utroskab o. lign. Det går alt sammen i et yderst adstadigt tempo uden den store entusiasme. Tam vækkes dog til live, da han får til opgave at opspore en forsvunden kvinde, en opgave stillet af en desperat mand, der føler sig truet på livet og det med galde væltende ud af munden. Eneste spor er et foto, og personerne på dette billede dør lige så hurtigt som Tam med lige dele held og tålmodighed kan opspore dem.
Filmen varer 105 minutter, og skulle jeg have givet et bud ud af den blå luft, ville det have lydt på en spilletid på 3 timer. Mindst. Sekvenserne er - utroooooligt lange. Til gengæld er de det meget konsekvent. Og i en thriller forventer man så, at der vil komme action, at man bliver forskrækket af en vildfaren due eller bare at noget sker. Men nej, vor Helt taler med mennesker på gaden, hyggespiser med sin kammerat indenfor politiet eller snuser rundt i omgivelserne. Ind i mellem sker der skred i sagerne, men rigtigt uhyggeligt bliver det alligevel ikke. Det virker som om, at instruktørernes primære skræmmebillede er det ukendte og det usagte – de ansigtsløse spøgelser, der gemmer sig i de smalle stræders mange sorte skygger. Det er bare ikke nok på vores breddegrader, og først i mod slutningen strammes der op, så kuldegysningerne begynder at melde sig. Superærgerligt, for inden da har man snildt kunne tage en lille blinder uden at misse noget afgørende.
Ifht. spænding er tempoet i filmen dræbende, men til gengæld yderst virkningsfuldt når det kommer til stemningsbilleder og realisme. De dystre, grumsede billeder sidder bare i plet og persongalleriet med thedrikkere og majhongspillere med uudgrundelige miner opfylder om ikke andet så til fulde i hvert fald mine forestillinger om virkelighedens østen.
Denne del er min optik hele filmen værd, og jeg fik straks lyst til at finde det nærmeste sted, hvor jeg kunne bestille autentiske dumplings.
Fine skuespilspræstationer er også værd at nævne, dels Aaron Kwak som den fallerede detektik uden illusioner om storhed, og hans modsætning, politimanden med det heftige temperament og gode overblik, spillet af Kai Chi Liu.
Især scenerne hvor de to spiller overfor hinanden, er værd at se.
Som konklusion vil jeg vove en påstand, som nok skal give mig tilhængere af brødrene Pang på nakken og få remake-haderne til at korse sig. Hvorom alting er, så vover jeg pelsen med den melding, at der kunne laves en kanon, dyster gyser-remake ud af denne film. Skær 20 minutter overflødig handling fra, tilsæt lidt mere power og giv manuskriptet en lille opstrammer. Så ligger der en potentiel møguhyggelig kiosk-basker af en film til thrillerfolket. Genbrug endelig originalskuespillerne. At man sikkert ikke får lyst til dumplings, må man så leve med. Indtil da, så må man snuppe den bestemt seværdige original (og ros til distributøren for at have mod til at smide denne slags film ud på markedet), men husk – hav tålmod!
Ekstramateriale:
Trailer
Sneak preview
Making of
Premiere coverage
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
