Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi nærmer os det latterlige, når en tysk film markedsføres herhjemme med engelsk titel, uden at det har den mindste forklaring i filmen. Filmen hedder ”Die Tür” og markedsføres som ”The Door” – man kunne da i det mindste have fundet en dækkende og fængende dansk titel, når nu ”Døren” ikke rigtig sælger.
Under alle omstændigheder bliver filmen næppe noget DVD-hit herhjemme, dertil er den for bleg og rutinepræget.
David Andernach (Mads Mikkelsen) er en kendt tysk billedkunstner der lader sin datter alene i haven, imens han går over og boller nabokvinden. Datteren falder i poolen og drukner. Davids kone Maja (Jessica Schwarz) tilgiver ham det ikke. De skilles og David går i hundene. Det gør han, lige indtil den dag han ved et tilfælde finder en dør der fører ham 5 år tilbage i tiden. Han får nu mulighed for at redde sin datter, og sit ægteskab. Der er bare lige det aber-dabei ved foretagendet, at han møder sig selv i fortiden. Og to Davider er én for mange.
Plottet kender vi udmærket i mange varianter; muligheden for at rejse tilbage i tiden for at ændre på nu- og fremtiden (kendtest er måske ”Tilbage til fremtiden…”-filmene). Det bliver det nu ikke mindre interessant af; vi er, ikke uden grund, dybt fascineret af muligheden for at kunne gøre tingene om, både de gode og de dårlige.
Ikke desto mindre er det svært at forstå, hvad det egentlig er instruktøren Anno Saul vil. Den stakkels David der blot vil redde sin datter og sit ægteskab, bliver kastet ud i den ene forhindring efter den anden. Som om instruktøren vil slå fast med syvtommersøm, at man ikke kan gøre sin fortid om, og at man bare har at leve med sit liv. Den pointe kender vi på forhånd og vil i det mindste have en ny vinkel på emnet der bekræfter pointen. Og også meget gerne nogle gode indsigter på vejen. Hverken den nye vinkel eller indsigterne viser sig i løbet af filmen. Der er optræk til noget interessant omkring at leve et dobbeltliv, når hovedpersonen møder sig selv – som om vi har det med at leve i fortiden fordi vi ikke kan holde nutiden ud – men idéen dør hurtigt ud, om jeg så må sige.
Karaktererne dækkes såmænd fint af skuespillerne med Mads Mikkelsen i front. Der er dog ikke meget at rive i for de gode spillere. Dialogen er sparsom og åbner bestemt ikke for personernes refleksioner over det at miste et barn, det at være utro og måske vigtigst, det at leve sit liv her og nu uden at leve i fortiden. Desværre åbner billedsiden heller ikke for sådanne refleksioner; hvor professionelt komponerede billederne end kan være, åbnes her ikke for døre til noget der siger mere end ord. Den spænding der møjsommeligt bygges op omkring afsløringen af hovedpersonens dobbeltliv – og er der andre der også lever et sådant liv – kan desværre ikke kompensere for et indtryk af en rutinepræstation både fra instruktørens og spillernes side. Heller ikke den fine score af komponisten Fabian Römer.
Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af NTC A/S
