I 1996 fulgte Rolling Stone-reporteren David Lipsky i hælene på forfatteren David Forster Wallace lige efter at denne havde udgivet romanen ”Infinite Jest” – der desværre ikke findes i en dansk oversættelse, men ikke desto mindre har status af stor amerikansk roman. Interviewet har nærmest fået kultstatus, ikke mindst efter at Wallace begik selvmord i 2008. I James Ponfoldts film ”The end of the tour” oplever vi, hvordan interviewet kom i hus.
Det er bestemt ikke et traditionelt kunstnerportræt, vi oplever i filmen. Ikke fordi der sker noget særligt – faktisk sker der overhovedet ikke noget særligt, reporteren opsøger blot forfatteren i hans hjem og følger med ham på en kort promotionrejse for den nyligt udgivne roman og på den rejse sker der faktisk intet andet end at interviewet bliver til – og heller ikke fordi man kommer ind i romanens univers – det gør man slet ikke; har man ikke læst romanen ved man stadig ikke hvad den handler om efter at have set filmen. Får man så indblik i litteraturens verden generelt eller præsenteres for tankevækkende indsigter i tilværelsen? Nej! Hvad man derimod bliver vidne til i 106 minutter er et portræt af et ensomt og meget beskedent menneske der lever alene med sine to hunde og godt kan lide at gå til dans engang imellem.
Interviewet er på sin vis et langt forsvar for at undgå stjernestatus som den store kunstner der har noget vigtigt at sige uden for romanens univers. Wallace kæmper for sin ret til at leve sådan. Så på sin vis bliver der ikke sagt noget klogt og indsigtsfuldt på den traditionelle måde. Tilbage bliver blot som før skrevet et ensomt og meget beskedent menneske der lever alene med sine to hunde, godt kan lide at gå til dans engang imellem og forbeholder sig ret til ikke at gøre sig klog på verden uden for sin kunsts univers.
Om det er pga. denne uprætentiøse tilbagetrukkethed, at interviewet har fået kultstatus og at filmen er blevet til, ved jeg ikke, men det gør oplevelsen af filmen til en både vedkommende og uvedkommende oplevelse. Hvorfor opleve et interview med en efter sigende stor forfatter, når storheden på ingen måde skinner igennem filmen og dens interview? Men vedkommenheden bliver til i den tragik der gang på gang viser sig, når intervieweren forgæves forsøger at sætte kunstneren op på en piedestal, ikke mindst på grund af sin egen jalousi over at forfatterdrømmen lykkedes for Wallace men knapt for ham selv.
De to hovedroller spilles nøgternt af Jason Siegel som David Forster Wallace og Jesse Eisenberg som David Lipsky. Følelser, passioner og drifter holdes i ave i en grad, så dramaet udebliver. Det virker fuldt ud kalkuleret af instruktøren James Ponsoldt. Spørgsmålet er, om det var et klogt valg. Men er man fan af Wallace og hans kunst, er filmen et must.
Ekstramateriale består af en række bortklippede scener. Man bekræftes i at instruktøren fortæller stramt og nøgternt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.