Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Allerede fem minutter inde i Sylvester Stallones actionbrag ”The Expendables” bliver den første skurk bogstaveligt talt skudt midt over, så indvolde og teaterblod driver ned af skærmen. Så er stemningen ligesom lagt, og man ved med hundrede procents sikkerhed, at den næste halvanden time kommer til at handle om testosteron pumpede mænd og deres meget store….våben.
Præmissen for ”The Expendables” er umådeligt tynd og nærmest ligegyldig. Plottets omdrejningspunkt er en gruppe benhårde lejesoldater, af den type men ikke fucker rundt med, der bliver hyret til at vælte en grum diktator, der er i lommerne på en ligeså nedrig narkobaron. Missionen går naturligvis grueligt galt, og gruppen kommer for alvor i problemer, da det viser sig at et tidligere medlem af elitestyrken er gået over til skurkenes side. Men de toptrænede soldater er, heldigvis, ikke sådan at få ned med nakken og før man kan nå at sige Magnum 44, er der udbrudt åben krig mellem de retfærdige og selvofrene soldater og det nedrige narkodiktatur.
Historien i ”The Expendables” er som sagt ligegyldig. Det handler om at have det sjovt, at se en masse action og se en masse skurke blive skudt i smadder. Filmen er skræddersyet til den mandlige teenager anno 2010 og resten af os, der stadig kan huske hvor fedt det var at se Sylvester Stallone slå på tæven i biografens mørke. ”The Expendables” fungerer, på trods af en papirtynd historie, middelmådigt skuespil og fjollede one-liners, fordi den er lavet med et glimt i øjet og tungen godt hængende i mundvigen. Filmens fandenivoldske tilgang til actiongenren er herligt befriende, og minder os om at det nogle gange er helt ok, at læne sig tilbage i favorit lænestolen, smække fødderne op og slå hjerne fra.
Sylvester Stallone har samlet et imponerende hold af gamle actionstjerner, der i blandt Dolph Lundgren og den altid seværdige Eric Roberts. De to cirkelsparkende skallesmækkere Jason Statham og Jet Li er ligeledes med på løjerne, og uddeler gerne tørre tæsk til lidt for nærgående håndlangere. Skuespillet er langt fra godt, men det hører sig vel næsten til i en film af denne type. Desuden varmer det mit indre drengerøvshjerte at se folk som Dolph Lundgren og Steve Austin i en højbudget action film igen.
”The Expendables” er aldeles smagløs underholdning fra den bedste skuffe, og filmen er strøget direkte ind på toplisten over mine personlige filmiske guilty-pleasures. Der er noget underligt tilfredsstillende i at se Sly og co. prygle skurkene til ukendelighed med de bare næver, for derefter at have overskud nok til lige at fyre en perfekt ladet one-liner af.
Jungletrommerne i Hollywood siger, at der allerede er en efterfølger på vej – jeg kan kun sige at jeg glæder mig.
Ekstramateriale
Bonusmaterialet er relativt sparsomt, men bestemt et kik eller to værd. Især de tre interviews med henholdsvis Sylvester Stallone, Dolph Lundgren og Eric Roberts, hvor både karrierens op og nedture bliver vendt, er underholdende. De tre interviews er i øvrigt dansk producerede, og er tydeligvis lavet af rigtige actionfans, der ikke er bange for at gå ikonerne lidt på klingen.
Der er også blevet plads til en række featuretter, der gå bag om kameraet på filmen. Man ser blandt andet en aldrende Stallone, der kæmper med at få kroppen til at makke ret, når de krævende stuntscener skal indspilles.
Bonusmaterialet er godt og velproduceret. Men et kommentatorspor med samtlige af de medvirkende action-mænd ville da have været herligt.
3 on-z stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment
