Skriv en kommentar
Det er langt fra alle børneskuespillere, der mestrer kunsten i at kunne stjæle showet og bære en film på deres unge skuldre. Det kræver et unikt talent at slå igennem i Hollywood som barnestjerne, fordi der er så mange om buddet, og konkurrencen er så ekstrem. Men af og til dukker der et talent op, som tager hele filmindustrien med storm. Et eksempel på dette kunne være Hailee Steinfeld's store gennembrud i Cohen-brødrenes episke western-remake "True Grit", hvor hun fejlfrit formåede at spille side om side med veteraner såsom Jeff Bridges og Matt Damon. Det er langt fra alle børn, der kan klare presset og forventningerne, specielt efter at have medvirket i kommercielle storfilm, hvor det desværre alt for ofte er endt i en eller anden form for misbrug. Macaulay Culkin (Alene Hjemme) er nok det sørgeligste eksempel af slagsen. Heldigvis får mange unge talenter ofte deres debut i mindre produktioner, hvor de kan få lov at skinne igennem uden for meget pres hængende over deres hoveder. I "The Fits" har Anna Rose Holmer instrueret Royalty Hightower, et unikt og enestående stortalent, som går en stor karriere i møde.
"The Fits" handler om Toni, en 11-årig pige, der træner boksning sammen med sin storebror, Jermaine, i det lokale kulturhus i Cincinnati, Ohio. En dag fanger den lokale dansegruppe hendes opmærksomhed, og hun begynder at udvikle en brændende passion for kunstarten. Hun gør samtidig alt for at blive accepteret af den sammentømrede pigegruppe. Da nogle mystiske besvimelsesanfald rammer dansegruppens medlemmer en efter en, begynder hun dog at tvivle på sin jagt efter denne accept, da det måske indebærer, at hun skal gå på kompromis med sine egne behov og idealer.
Kompleks og tankevækkende
Anna Rose Holmer har med "The Fits" lavet en kompleks og tankevækkende lille perle, der med sine beskedne 72 minutter, formår at sætte et markant aftryk. I nogle scener smelter musik og billeder sammen på virtuos vis, og det er en ren nydelse at være vidne til. Samtidig er "The Fits" den slags film, som kan fortolkes på hundrede forskellige måder, og det er netop derfor, at den er så gedigent lavet. Den forsøger ikke at stoppe meningen med besvimelsesanfaldende ned i halsen på biografgængerne, men overlader det til vores fantasi. Måske det har noget at gøre med pigernes individuelle transformation at gøre. Skridtet fra barn til teenager, der hos mange kan forekomme voldsomt, og som her bliver illustreret som et kraftigt og paralyserede anfald. Toni's overgang fra den maskuline og hårde bokseverden til en ny, feminin og farverig verden af dansetrin og streng disciplin kan virke voldsom. Man kan mærke, at Anna Rose Holmer har en naturlig flair for detaljerne, og det kommer også til udtryk i filmens flotte visuelle stil.
Hightower oser af talent
Royalty Hightower oser ligeledes af talent, og det skulle ikke undre mig, hvis hun bliver headhuntet af nogle store produktionsselskaber i den kommende tid. Med Toni, formår Hightower med hendes alvorlige og stålsatte, men bedårende blik at fastholde os i et jerngreb og tvinger os i knæ, jo længere ind i handlingen vi kommer. Hun leverer konstant den rette mængde sympati og autenticitet, så Toni hele tiden forbliver interessant. Det er afgjort en af de bedste præstationer af en 11-årig skuespillerinde, som jeg har været vidne til.
