Skriv en kommentar
I den nye DC film The Flash, følger vi Barry Allen aka. The Flash, som finder ud af, at han kan rejse tilbage i tiden, ved hjælp af hans superkræfter. Det får dog store konsekvenser for ham og hele verden, da han vælger at gå tilbage og ændre i nogle episoder, der skete da han var barn.
Barry finder sig fanget i en ny tidsperiode, hvor han møder sig selv som 18 årig. Derfra begynder alle konsekvenserne at komme løbende, og han møder en masse bekendte navne, men ukendte ansigter.
De første 15 min af filmen tænkte jeg, at det her bliver en underlig film. Filmen lægger ud med babyer der falder ud fra Gothams Hospital i slowmotion, mens The Flash skal redde dem. Scenen fungerede ikke helt for mig, da den bare blev lidt for underlig at se på, og de visuelle effekter overbeviste mig heller ikke.
Filmen blev efter lidt tid en smule bedre, men den kører lidt som en rutschebane med op- og nedture. Den har nogle scener, hvor man tænker ”wow det er fedt!”. Bl.a. en del af scenerne med Michael Keaton som Batman gav lidt sommerfugle i maven. Der var dog også en del scener, som man kunne have været foruden, og som bare ikke fungerede.
Det samme gælder igen de visuelle effekter i filmen, som jeg nævnte før. Nogle gange spiller det bare i forhold til hvor vi er teknologisk i 2023, og nogle gange ligner det lidt noget der er lavet fra længere tilbage i tiden.
Ezra Miller spiller hovedrollen som Barry Allen aka. The Flash. Vi har set ham spille rollen i andre film, bl.a. Suicide Squad (2016) og Justice League (2017 og 2021), men nu får han sin helt egen film. Jeg gik ind med ret lave forventninger til både filmen i det hele taget, men også med ikke så høje forventninger til Ezra Miller. Ville han gøre det godt? Svaret er et positivt og overraskende ja. Af alle karakterer vi møder i filmen (og vi møder mange), så formår Miller at give en virkelig flot præstation. Han får dig til at få stor medfølelse for Barry Allen, og du føler at du kan sætte dig i hans tanker og følelser under hele filmen.
Det meste af filmen følger vi to Barry Allen'er – den 18-årige version og en lidt ældre version. Miller spiller begge versioner, og set i betragtning af, at han selvfølgelig ikke har kunne spille over for sig selv, så er det imponerende hvor stærkt et bånd man føler, at de to Barry Allen'er får skabt.
De mange karakterer:
Vi møder rigtig mange karakterer i denne film. Ligesom Spider-Man: No Way Home, så udforsker The Flash nemlig multiverset. Her møder vi bl.a. Batman i en parallel dimension, hvor Michael Keatons Batman dukker op.
Multiverset er noget mange film er begyndt at udforske. Man har set det i bl.a. Best Picture vinderen til Oscar showet 2023, Everything Everywhere All At Once. Og det er ikke engang en Marvel eller DC film, som ellers er primært de typer film, som udforsker multiverset.
Vi møder også en kvindelig Superman (eller Superwoman er det vel?) i The Flash, spillet af Sasha Calle. Det tog lige en halv times tid for mig at vænne mig til den kvindelige udgave af Superman.
Vi bliver også genforenet med nogle karakterer. Michael Shannons General Zod er tilbage, som et resultat af hvor galt tingene kan gå, hvis man roder med fortiden, og laver om i den. Shannon er altid god i onde roller, og han skuffer aldrig. Så det var et glædeligt gensyn med General Zod til trods for at karakteren i sig selv ikke er så rar.
En film med et budskab:
Der bliver flere gange nævnt sætningen ”ikke alle problemer har en løsning”. Det er faktisk et fint budskab, som skærer igennem i filmen. Da Barry prøver at rejse tilbage i tiden, for at forhindre hans mors død, lærer han, at ikke alle problemer kan løses. Et råd hans mor også gav ham som barn. Det kommer tydeligt frem i slutningen af filmen, at Barry ikke kan løse alle de ting, som han prøver at forhindre.
Selvom jeg fandt filmen underholdende nok hele vejen igennem, så er det ikke en af de film, som jeg kommer til at se igen.
Der er masser af action i filmen, som er superfedt, når man ser det i en IMAX-sal. Desværre har DC lidt svært ved at levere samme niveau, som Marvel gør med deres film. Det er udelukkende Ezra Miller og Michael Keaton som bidrager til, at filmen bliver løftet lidt, på grund af deres præstationer i filmen
