Skriv en kommentar
Det skæbnesvangre år, 1871, hvor fire fremtrædende mænd fra en lille havneby i Antonio Bay, i dække af en tyk tæt tåge, sejler ud til et stort skib der ligger fro anker. De ankommer med en kontrakt, og skibets besætning hvoraf nogle er stærkt plaget af spedalskhed, vil betale med guld og andet værdifuldt, i bytte med havnebyen + et størrere landområde omkring byen. De fire repræsentanter fra bye, har andre planer, efter at have hevet skatten over, sætter de ild til hele båden. Forbrydelsen forbliver uopklaret, lige indtil den dag, Nick Castle (Tom Welling) ved tilfældet, på en lystfiskertur, får fat i en gammel vadsæk med sit anker. Så ruller hele affæren igen. Sækken stammer fra det forgangsforliste skib, og en forbandelse siver ud i vandmasserne. Et gammel spejl skylder i land sammen med et ur.
Nick Castle samler en fremmed op, der viser sig at være hans gamle flamme Elizabeth Williams (Maggie Grace), der er vendt tilbage efter et halvt år. Det er aften, den første efter lystfiskerturen, og en gedigen tåge ruller sig selv indover kysten, og tågen er fyldt med gammel had, hævngerrige sjælde der led en grusom død.
Modernisering af det kultagtige gys fra 80´erne, der kun som tidskapsel er interessant, men på ingen måde uhyggelig, slet ikke som hans, Carpenters mesterværk ”Maskernes Nat” stadig holder. Instruktøren Rupert Wainwright får ikke rigtig indstillet tågelygterne på uhygge. Det er alt for gennemskueligt trods sigtbarheden, og skuespillerholdet er får ikke tilsat filmen ekstra dimensioner, det er middelmådigt. Dog er fraværet af musik med til at gøre filmen mere seværdig. Men det er også et noget skrøbeligt fundament at bygge videre på, det var en kultgyser fra Carpenters hånd, ovre i b-filmsgenren. Wainwright der står bag film som Stigmata, skærer lidt for meget efter den typiske amerikanske gysergenre. Det er for anstrenge at overervære i længden!
