Skriv en kommentar
The Gambler er en film om litteraturprofessoren Jim Bennet (Mark Wahlberg), der ved siden af sin universitetsverden lever et hemmeligt liv som spillefugl. Han går på hemmelige kasinoer og spiller formuer op, som han ikke ejer. Han låner penge af flere forskelige lånehajer, først for at spille, og derefter for at betale de lånte penge tilbage. Til sidst skylder han tre forskellige lånehajer svimlende beløb, og han spiller med livet som indsats.
The Gambler er instrueret af Rubert Wyatt, der også har instrueret Abernes planet: Oprindelsen. Den har en kant af kulsort humor og Jim Bennets stemme fortæller om hans tanker imens han sidder på kasino. De ansatte prøver at sætte en stopper for hans vilde spil og siger til ham, at det er for hans eget bedste. Men han er fuldstændigt upåvirket, for, som han siger, er det lige præcis manglen på beskyttelse fra ham selv, der får ham til at give los: ”you don’t come her for protection from you self, you come for the opposite.”
Jim Bennets mor Roberta (Jessica Lange) prøver at redde Jim ved at hæve hele familieformuen og kommenterer tørt på bankdamens bekymrede udbrud, at intet er ok, når man beder om den slags store pengebeløb, men at det ikke kommer andre ved.
Samspillet mellem dem er godt. Han opfører sig som en forkælet 5-årig, samtidigt med at han giver indtryk af en trodsig teenager. Tilsammen giver det et indtryk af en voksen der er svært plaget af sin moderbinding og man får sympati med hans smerte. Men man får også sympati med moren, for Jessica Lange er meget overbevisende som Roberta. Da hun og Jim skilles uden for banken, siger hendes enkelte tåre mere end hun kunne have sagt med tusind ord. De er er bundulykkelige og man tror på dem.
Da Jim indleder et forhold til en kvindelig student, ønsker man virkelig, at det skal gå ham godt. For han er en plaget mand og måske kan det rede ham at en forelsket studine kigger på ham med store øjne, der taler sit tydeligt sprog, om at ville redde ham fra undergang.
Alt i alt er skuespillet troværdigt og meget overbevisende. Mark Wahlberg giver den hele armen som destruktivt og arrogant røvhul, og det gør han godt. Man tror på hans karakters dårlige sider i en grad, så man får lyst til at ryste ham, og sige det ikke er godt for ham, det han har gang i. Men som underviser er han lidt for smart, grovkornet og glat til at være overbevisende, og den gode side af karakteren bliver aldrig rigtig autentisk. Det er en skam, for filmen lider under det ved at blive for glat, og man kommer aldrig helt under huden på hans spillemani.
Men i sin helhed er The Gambler dog en underholdende film, der fanger ens opmærksomhed og bestemt er værd at se. Det er ikke en film der, på trods af et ellers seriøst tema, lægger op til de store tanker. Men det er bestemt en film der skal ses for hvad den er: god underholdning med masser af popcorn.
