Der er film, der inspirerer. Det er film, der inspirerer til at opleve verden gennem deres imponerende billedside. Eller film der inspirerer med en fantastisk historie om at overkomme svære omstændigheder. Og så er der film som The Gunman. Der er ikke noget direkte galt med The Gunman, men der er heller intet inspirerende, eller endda mindeværdigt ved den.
Jim Terrier, spillet af Sean Penn, har en plettet fortid som snigmorder, og nu er der nogen der vil slå ham ihjel for det. Hertil kommer så lidt drama om at en tidligere kæreste er gift med en af hans gamle kollegaer og han har en fysisk lidelse der kan forstyrre hans hævn/retfærdighed/opsøgning på svar. Det er alt sammen meget formularisk og meget ligegyldigt. Der er som sådan ikke noget galt med historien, eller med måden den bliver vist på, det er bare aldrig særligt spændene eller interessant.
Jim er en sammenbidt actionhelt som vi har set tusind gange før, hans ekskæreste er en eksotisk smuk ung kvinde der mest bare skal reddes og skurkene vil bare gerne rydde op efter sidste gang de lavede ballade.
Filmen tager helt sikkert inspiration fra både James Bond og Bourne filmene, men den har ikke teknikken og de verdensomspændene farer fra James Bond, eller det komplicerede hukommelses problem fra Bourne. Når den så også er et sted imellem kedelig og kompetent at se på er det virkeligt svært at finde en grund til at se den.
Som det måske kan høres har jeg svært ved at finde noget positivt at sige om filmen, så lad mig i stedet forklare hvorfor det ikke er en 1-sterners film. Der er intet galt med filmen teknisk. Skuespillet er fint, plottet giver generelt mening og actionen er aldrig uforståelig. Det hele virker bare så uinspireret. Jeg er sikker på at nogle involveret har følt at filmen var noget unikt, men et eller andet sted i processen er det færdige resultat blevet gevaldigt kedeligt og forudsigeligt.
I sidste ende en kedelig og forudsigelig film. Den består af de forventede action scener, de forudsigelige roller og ikke meget andet. Filmen er udemærket, men aldrig imponerende, og det gælder alt fra musikken og filmningen til klipningen og dialogen. Overordnet var det en svært kedelig oplevelse som jeg ikke ser meget grund til at gå i biografen for.