Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I 1977 chokerede den unge instruktør Wes Craven verden med en vild og voldelig historie, om en familie der på mest makaber vis, bliver revet i stykker og maltrakteret af en familie af misfostre. Nu er mutanterne fra bakkerne igen på spil, denne gang mere voldsomme og afstumpede end nogensinde.
Den garvede og hårdt prøvede Cleveland-strisser ”Big Bob” Carter (Ted Levine) og hans kone Ethel (Kathleen Quinlan) fejrer deres sølvbryllup med en campingtur til Californien sammen med deres nærmeste: datteren Lynn (Vinessa Shaw) og hendes mand Doug (Aaron Stanford) og deres spædbarn Catherine. Med på turen er også teenagerne Brenda (Emilie de Ravin) og Bobby (Dan Byrd). Alt går efter bogen, indtil Big Bob får den idé at skyde genvej gennem ørkenen. Vejen skulle være god nok forsikre den gamle særling på tankstationen. Men den lykkelige familie er ikke nået igennem ørknen før deres bil punktere og de kører galt. Bilen er total skadet og derfor beslutter Big Bob og Doug af gå hver deres vej og se efter hjælp.
Hvad familien ikke ved er, at ørknen i det område de befinder sig i har været test sted for utallige atomprøvesprængninger i 1950’erne. Alt er bestrålet, og de mennesker der lever der er muteret og degenereret, og igennem generationer har de lokket vildfarende turister i deres net, eller måske skulle man snarere sige fryser, for mutanterne er kannibaler, der ikke går af vejen for lidt af den gode gamle ultravold og sexterror for at indfange deres måltid.
Da Big Bob og Doug er borte begynder et mareridt som ingen, selv i deres mest perverterede fantasi kan forstille sig, og snart må familien se sig selv opløst og skudt i stykker af de nådesløse kannibal mutanter anført af Papa Jupiter og vanskabningerne Pluto (Michael Bailey Smith ) og Lizzard ( Robert Joy ). Resterne af den lemlæstede familie må virke ligge sig i selen for at forsøge at overleve de ubarmhjertelige angreb, og de må samtidigt glemme alt hvad der hedder våben-lede og personlige grænser. En sand kamp for simpel overlevelse kan begynde.
På Coveret til The hills have eyes står der: ” De heldige dør først ”, og man må sige at der er lidt om snakken. Kernefamilien bliver lemlæstet, voldtaget, skudt, brændt og spist, og de sidste overlevende er godt nok fysisk i live, men psykisk er de døde og forvrænget resten af deres liv.
Man må sige at der altid er en stor risiko ved at tage en gammel gyserklassiker og forsøge en genindspilning. Men makkerparret Alexandre Aja og Gregory Levasseur, har taget Wes Cravens 1977 film, og gjort den til deres egen. Noget de for øvrigt fik frie hænder til at Wes Craven selv. Aja og Levasseur har før lavet den spændende psyko-slasher-gyser: High Tension, der forståeligt nok trak stor opmærksomhed da den kom ud.
Mutanterne i The hills have eyes er vigtige, og de fleste husker nok Michael Berryman som den degenerere mutant Pluto, i den oprindelige version. En arv der er tung at løfte, men som Greg Nicotero og hans folk fra K.N.B. EFX Group har gjort til top karakter. De mange forskellige mutanter er skræmmende i deres udtryk, og make-up og skuespil går op i en højere enhed.
Gyset og de chokerende overraskelser er minimale, men til gengæld er der ubehageligheder nok til at kunne gøre selv den mest hærdede horror fan blød i knæene. Familiens splittelse er næsten ubærlig at se på og de rædsler de udsættes for så voldsomme, at filmen ikke kan anbefales til folk med sarte nerver.
Det er svært at sige noget direkte negativt om genindspilningen af The hills have eyes, for det hele virker efter hensigten. Selvom den læner sig meget op af Wes Cravens original, så er der også tilført mange nye elementer. Man får mere at vide om mutanterne i bakkerne og så er der hele delen i den forladte prøvesprængnings by, hvor Doug må kæmpe for at få sin baby tilbage. En lille ærgerlig ting er at man ikke ser mere til mutant lederen Papa Jupiter, der i denne nye version bliver spillet af Billy Drago. Billy Drago er en karismatisk personlighed og spiller rollen godt. Der er stort potentiale i hans karakter der desværre kun er med i alt for få scener. Men så må man jo bare huske at nyde ham når han er på.
The hills have eyes er flot og gennemtænkt, og i dens mest geniale sekvenser minder den om de gode gamle gyserfilm der blev produceret tilbage i 70’erne og 80’erne. Hvilket er et stort kompliment herfra.
Ekstramateriale.
Kommentarspor med instruktøren Alexandre Aja, forfatteren Gregory Levasseur og produceren Marianne Maddalena.
Kommentarspor med producerne Wes Craven og Peter Locke.
Featurette: Surviving the Hill. 50 min.
Musik video: "Leave the Broken Hearts", med The Finalist.
Trailers til: Omen 666, The Ringer.
Det er spændende ekstramateriale der er at finde på denne nye version af Wes Cravens klassiker. Udover de 2 kommentarspor der begge har spændende momenter er der et godt og velproduceret dokumentarprogram: Surviving the hills. I 50 minutter bliver vi ført rundt på settet og får både interwievs med cast and crew. Specielt er det spændende at hører hvad FX legenden Greg Nicotero fra K.N.B. EFX Group, har at sige om deres mange mutanter, og de litervis af blod der blev brugt under indspilningen. Nicotero fortæller også om hvor vigtigt det er at skuespillet er i top under den tunge make-up. Hvis skuespilleren ikke giver sig fuldt ud så kan selv god make-up virke dårlig. Og i den forbindelse uddeles roser til både
Michael Bailey Smith ( Pluto ) og Robert Joy ( Lizzard ) for deres enestående og uhyggeligt skræmmende skuespillerpræstationer.
Der ud over fortælles også om hvor vigtigt og givende det er at man kan blande CGI effekter med rigtigt make-up og proteger. Mulighederne bliver stører, og resultatet mere ægte. Se bare eksemplet på scenen hvor Big Bob levende bliver brændt. K.N.B. brænder en dukke af og tilføjet digitalt er så ekstra flammer og øjne der bliver hvide af den dødelige varme.
Der er i dette dokomentar program også mulighed for at se lidt fra den slettede scene hvor Pluto stjæler benzin.
Ekstramaterialet får 4 stjerner ud af 6 mulige. Det er spændende og velfortalt, og der bliver løftet lidt af sløret for bagtanken med at lave en genindspilning af en allerede klassisk gyser.
Filmen er venligst stilet til rådighed af SF Film.
