Skriv en kommentar
Den første Hulk film fra 2003 var en noget blandet fornøjelse. Ang Lee, der ellers er en fremragende instruktør, fik på en eller anden måde formudret en ellers forholdsvis simpel præmis: mand bliver til grønt monster, går amok og smadrer ting. Måske han skulle holde sig fra superheltene og holde sig til at lave film om drager på spring, tigre i skjul og bøsser på bjerge i stedet?
Efter denne fiasko var det nok de færreste der havde regnet med, at der allerede efter så kort tid ville komme et nyt forsøg på at søsætte det grønne monsters filmkarriere. Men nu er det jo som bekendt sådan at superheltefilm går som varmt brød i disse år.
Man har derfor valgt at støve det grønne monstrum af og flikke en ny film sammen, denne gang med franskmanden Louis Leterrier (Transporter 2) i instruktørstolen.
”The Incredible Hulk” er som sådan ikke en ny lancering af karakteren, som Christoffer Nolans ”Batman Begins” var det. Den er heller ikke en decideret fortsættelse af Ang Lee’s Hulk fra 2003, snarere et underligt sted midt imellem.
Hulks oprindelse bliver kort fortalt i den indledende montage: under et videnskabeligt eksperiment for en slags strålebehandling bliver videnskabsmanden Bruce Banner (Edward Norton) Til det grønne monster. Denne forvandling finder sted hver gang hans puls når et vist niveau, og for at beskytte hans kæreste Betty (Liv Tyler) og forhindre militæret i at få fingre i det potentielt altødelæggende våben som Hulk er, vælger han at gå under jorden.
Banner gemmer sig i en slumforstad til Rio De Janeiro, hvor han forgæves forsøger at finde en kur i samarbejde med den mystiske Mr. Blue, som han korresponderer med over nettet. Militæret indhenter ham imidlertid og fremprovokerer en forvandling til det grønne monster. Banner slipper væk, men indser at hvis han skal have en chance for at slippe af med sit indre monster (bogstavelig talt), så er han nødt til at tage tilbage til Amerika og opsøge Mr. Blue. Dette er naturligvis lettere sagt end gjort når man har den amerikanske hær, under ledelse af den fanatiske general Ross (William Hurt), på nakken.
På papiret er Louis Leterrier langtfra så erfaren og kvalificeret en instruktør som Ang Lee, og man kunne nemt have frygtet endnu en fadæse. Heldigvis er det langt fra tilfældet. Hvor Ang Lee tilsyneladende misforstod og over-intellektualiserede den grundlæggende præmis, har Leterrier fat i den lange ende. Plottet er bemærkelsesværdigt simpelt men hænger sammen, hvilket er en sjældenhed i superheltefilm. Ydermere er skildringen af universet rimelig trofast, og man fornemmer en grundlæggende kærlighed til tegneserierne, samt en forståelse af hvad der fik dem til at fungere. Igen en sjældenhed i superheltefilm, hvor det oftest virker som om at karaktererne blot er en undskyldning for at sprænge ting i luften. Nu er det ikke fordi at der mangler eksplosioner eller stort anlagte actionscener i ”The Incredible Hulk” – de er der i massevis, og er blandt de bedre af slagsen.
En af de absolut største styrker ved ”The Incredible Hulk” er den omhu der er lagt i Bruce Banner karakteren. Edward Norton har altid været en fremragende skuespiller
og han virker enormt dedikeret i rollen som Bruce Banner. Castet er generelt fremragende, med fine præstationer fra William Hurt, Tim Roth, og i lidt mindre grad, Liv Tyler.
Der er dog stadig enkelte skønhedsfejl. Den absolut største er at den computeranimerede Hulk godt kunne have været bedre. Det funger fint i actionsekvenserne, man i nærbillederne og de mere stille stunder er det lidt skuffende. Især når man har set at det godt kan lade sig gøre, for eksempel med Gollum i ”Ringenes Herre.”
Der er også steder hvor handlingen virker en smule forhastet, men dette skyldes givetvis at der efter sigende er blevet klippet 70 minutter fra i biografudgaven. Men dette betyder så også at vi allerede nu kan begynde at glæde os til en væsentlig længere directors cut på Dvd.
