Skriv en kommentar
Martin Scorseses filmografi er lang. Meget lang. Og ikke mindst ufattelig imponerende. Sjældent har den levende legende haft en smutter, måske pånær langgaberen "Silence" fra 2016. Men med sikre klassikere som "Goodfellas", "Raging Bull", "Taxi Driver" og "The Departed", for bare at nævne et par stykker, så er der ikke nogen tvivl om at der er tale om en af filmhistoriens allerstørste kronjuveler. Men er der en genre indenfor filmkunsten som Scorsese, til trods for sit mangfoldige talent, især bliver forbundet med, så er det gangstergenren, hvor netop "Goodfellas" er pragteksemplet. "The Irishman" er lavet af en ældre og utrolig moden Scorsese, som med køligt overblik og sikre hænder har lavet en af årets bedste film, og tilmed sin bedste siden "The Departed" fra 2007.
"The Irishman" handler om Frank Sheeran (Robert De Niro), en no-nonsens og konstant pålidelig lejemorder, der arbejder for mafiabossen, Russel Bufalino (Joe Pesci). Filmen følger Sheerans venskab med den korrupte fagforeningsmand, Jimmy Hoffa, og den førnævnte Bufalino som er mentor for Frank. Franks venskaber og hans professionelle karriere kolliderer dog på værste vis, da det viser sig at Hoffa er mafiaens, og derfor også Franks, næste mål. Dette efterlader Frank i en position af splittelse og mismod, og han må nu overveje hos hvem hans loyalitet egentlig ligger hos.
"The Irishman" er et forrygende klippet, mesterligt instrueret, fantastisk velspillet og uhyre velskrevet mesterværk lavet af en mand som tilsyneladende kun bliver bedre med alderen. Her er der tale om tre en halv time intens og intelligent underholdning. Trods man føler længden i starten, bliver man kun belønnet af sin tålmodighed derefter. Steve Zaillians manuskript bliver fantastisk formidlet af samtlige skuespillere, og man kan tydeligt mærke at det er gennemtænkt ned til mindste detalje. En stærk bejler til næste års Oscar i samme kategori. Scorseses brug af sin vanlige voice-over, flashbacks/flashfowards og metalignende stil ift. sin protagonist passer som smør på brød i denne film.
De angiveligt 150 millioner dollars som Netlix har budgetteret med til produktionen, er formentlig brugt på bl.a. den kontroversielle foryngelses-CGI. Man skal lige vænne sig til bl.a. Robert De Niros blandning af baby-face og gammelmandsstive ben i starten, men som filmen skrider frem, træder det i baggrunden, og skuespillerne overtager det primære fokus. Både Di Niro, Pesci og Pacino bør nomineres til Oscarstatuetter for deres præstationer. Det er tre magtdemonstrationer, og de cementerer kun i yderligere grad hvilke fornemme skuespillere der er tale om.
I sidste ende er "The Irishman", til trods for volden, humoren og kriminaliteten, en rørende og mageløs historie om en mand, hvis loyalitet til sine venner endte med at ødelægge alt hans eget liv og alt omkring ham.
