Skriv en kommentar
Miss Mary Shepherd (Maggie Smith) er en ældre kvinde, der bor i sin varevogn på en gade i Camden, London. Hun må dog rykke længere og længere ned af gaden, da hun ikke synes om de forskellige beboere. Til sidste ender hun ved nr. 23, hvor en vis Hr. Alan Bennett (Alex Bennings) bor for sig selv. Miss Shepherd flytter ind i Alans indkørsel og overbeviser ham om, at det blot er for et par måneder – et par måneder der ender med at blive 15 år. Alan finder ud af at miss Shepherd har været både ambulancefører under krigen, nonne og en gudsbenådet pianist. Grunden til hendes valg af bolig skal vise sig at bunde i en fatal ulykke fra hendes fortid.
Maggie Smith spiller den bestemte og gnavne miss Shepherd, og bærer denne film helt selv. For selvom filmen er set fra Alans synspunkt, er det miss Shepherd der stjæler alle scener blot ved et blik eller en mimik. Smith modtog også nomineringer fra Golden Globes og BAFTAs tidligere på året for sin kraftpræstation. Smith spillede desuden den samme rolle i teaterstykket af samme titel, og man fornemmer til tider i filmen, at den bærer præg af teaterfortællingen, især hen imod slutningen.
Filmen er ærkebritisk i sin humor, der er tilpas tør men samtidig varm og hyggelig. Man fornemmer også den stærke britiske høflighed, hvor naboerne ikke nænner at sige noget fornærmende til den lugtende, uhøflige og underlige miss Shepherd, der på skift har parkeret ved de forskellige huse på den lille vej. Den finurlige humor i filmen viser sig også i den brogede og excentriske flok naboer, der hver især har en stærk holdning til miss Shepherds tilstedeværelse på deres harmoniske lille vej.
Filmen er meget ærlig, da den blankt indrømmer når den har pyntet på sandheden. Det lader sig gøre ved at Alan i filmen er delt i to karakterer – ham der skriver historien og observerer, og ham der udlever den. Det fungerer som en fin allegori for hans egen indre konflikt – at han giver Mary et hjem i sin indkørsel, men samtidigt sender sin egen mor på et hjem.
Den virkelige Alan Bennett har udtalt at filmen handler om tolerance især overfor dem med begrænsede midler, og selvom den sære kvinde viser sig særdeles besværlig, tolererer han hendes aparte livsstil uden at stille for mange spørgsmål til hendes baggrund.
The Lady in the Van er en underholdende og hjertegribende lille film, der gerne vil sige noget om næstekærlighed og tolerance overfor vores medmennesker, hvor svært det end kan synes.
