Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I den lille kystby South Bay er der kun få dage til den store windsurfer konkurrence. Byens store politiker Bill Wells ser gerne at det hele kommer til at glide uden for mange forhindringer. Men det er langt fra, hvad der sker. For en stor hvid haj lure ud for kysten og starter med at spise byens windsurfer talent. Bill Wells får spærret området af, for han vil have konkurrencen gennemført. Koste hvad det vil. Til at holde øje med hajen samler han et privat vagtværn bestående af forfatteren Peter og hans kone Gloria. Den gamle garvede hajfanger Ron giver også gerne et nap med. Da windsurfer konkurrencen bliver skudt i gang, bryder helved løs. Hajen har bidt sig igennem sikkerhedsnettene, og smadre sig nu vej igennem deltagerne på vandet. Nu går jagten for alvor i gang og også Peter og Glorias datter Jenny vil hjælpe til. Uheldigvis spiser hajen hendes ene ben, og nu bliver jagten pludselig personlig for Peter og Gloria. Også Bill Wells tager affære og flyver ud i en helikopter på jagt efter den store hvide haj. Ærgeligt nok for ham og piloten er hajen yderst sulten, og en helikopter og et par mennesker har den altid plads til i sin umættelige mave. Et endeligt opgør nærmer sig, og Peter ruster sig til en enlig kamp på havet imod monster hajen.
The Last Jaws – Den Hvide Dræber er lavet lige i kølvandet på Steven Spielbergs Jaws, der udover at være et filmisk mesterværk også trak folk verden over væk fra gaderne og ind i biografernes mørke. Jaws blev et mega hit og pengene væltede ind, og specielt Spielbergs produktions hold på Universal Pictures var overvældende lykkelige. I Italien sad instruktøren Enzo G. Castellari og tænkte på hvad hans næste filmprojekt skulle omhandle, og da den glubske haj var et hit i Hollywood, gik han straks i gang med et ligende haj-projekt. Da The Last Jaws ramte biograferne indtjente den masser af penge. Faktisk lagde alene amerikanerne i den første måned 18 millioner dollars. Steven Spielberg og specielt Universal Pictures blev rasende, og fik sat en stopper for den store hvide dræber. Enzo G. Castellari og hans produktions hold blev slæbt i retten fordi deres film mindede alt for meget om Spielbergs Jaws. Universal Pictures vandt retssagen og domme lød af The Last Jaws aldrig mere måtte vises i Amerika.
Dette blev selvfølgelig et knæk i filmen for den ellers så lovende indtjening, men heldigvis overlevede legenden om den hvide dræber, og The Last Jaws blev snart hyldet som kult film. Derfor er det specielt dejligt at det Danske selskab Another World Entertainment nu har valgt at udgive filmen i en flot DVD version.
Instruktøren bag The Last Jaws – Den Hvide dræber er Enzo G. Castellari. Castellari skrev sig ind i western genren med store stilistiske og brutale bogstaver med klassikeren Keoma, og har ligeledes skrevet en form for filmhistorie med hans mesterlige krigsfilm The Inglorious Bastards, som Quintin Tarrentino går med planer om at lave et remake af. En anden af hans film som denne anmelder holder meget af er den apokalyptiske fremtids vision a la Mad Max: The New Barbarians med en storspillende og bueskydende Fred Williamson i en af rollerne. Enzo G. Castellari’s filmsprog er spændende, og selvom de fleste af hans film er B-films produktioner indeholder de altid en stor fortællerlyst og ligefremhed. Det er kort sagt altid underholdning for underholdningens skyld, og hans hajfilm om den hvide dræber er ingen undtagelse. Enzo G. Castellari elsker slowmotion optagelser, og heldigvis er The Last Jaws også fyldt med disse. Tag eksempelvis åbnings sekvensen med vindsurfer fyren der giver den gas på sit bræt. Det er yderst stilet udført.
Det er effektmændende Giorgio Ferrari og Giorgio Pozzi der har bygget og styre de forskellige versioner af hajen i filmen. Flere af miniature modellerne er enestående dårligt lavet. Men et fullsize hajhovede er de sluppet rigtigt godt fra. Det bliver så også brugt igen og igen, imens der bliver krydsklippet med gamle arkivoptagelser af hajer der river og flænser i forskellige ting. Det kommer aldrig til at virke skræmmende og de mange forskellige arkivklip viser hajer i forskellige størrelser og former, så man som publikum ofte bliver en smule forvirret over hvor stor den glubske haj egentligt er.
Musikken bliver leveret af Guido og Maurizio De Angelis der har lavet musik til et hav af Italienske B-film. Filmens tema læner sig heldigvis ikke for meget op af John Williams legendariske score til Spielbergs Jaws, men finder sin egen stil, der heldigvis virker rigtigt godt.
The Last Jaws – Den hvide dræber er fremragende underholdning, der faktisk fungere bedre end de sidste kapitler i den originale Jaws serie, og kan man se igennem fingre med små skønhedsfejl og bare lader sig rive med at den actionfyldte historie, vil man få en god oplevelse. The Last Jaws – Den Hvide Dræber er kult, kitsch og super underholdning. Langt bedre end meget af det der bliver produceret i dag.
Ekstramateriale.
På ekstramaterialet er det muligt at læse nogle ret uddybende fakta omkring virkelighedens store hvide dræber. Desuden er der et slideshow med forskellige lobbycards fra filmen. Hvis man vil vide mere om instruktøren Enzo G. Castellari og skuespillerne James Franciscus og Vic Morrow er der mulighed for at læse nogle gode filmografier om dem.
Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6 mulige.
Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster, og lyden af de smækkende hajkæber kan opleves i Engelsk Mono lyd. Til gengæld for den ikke helt optimale lyd får vi heldigvis serveret billet i dets oprindelige 1.85:1 widescreen format.
The Last Jaws – Den Hvide Dræber er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
