Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Lego Movie

3. juli 2014 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Lego Movie billede

Klods på klods på klods...

Den lille plasticklods som Lego har produceret siden 1949, er, måske, verdens bedste legetøj. Der hvor fantasi og byggeevner mødes, er der ingen grænser. Med f.eks. blot 8 klodser på 2x4, kan man bygge over 8.274.075.616.387 forskellige former, så det siger vist det hele. Og hvad der snart ikke, anno 2014, findes af forskellige klodser i former og farver, er snart ikke til at komme omkring.

Og det er præcis kernen i The Lego Movie, som er sin første af slagsen hvad angår fuldlængde-biograffilm. At turde bygge videre og udvikle på formaterne, er det helt essentielle for den gode leg. Vi møder Lego-figuren Emmet, en simpel og ganske ordinær bygningsarbejder, som hvirvles ind i et spektakulært eventyr, hvor han fejlagtigt betragtes som den eneste der kan redde Lego-verdenen fra en ondsindet undertrykker. Fra at leve en struktureret hverdag, hvor alt er sat i system, må Emmet nu kaste sig ud på usikker grund, hvor alt kan ske om næste gadehjørne. Der bliver fart og tempo over tingene, mens Emmet forsøger at leve op til den heltestatus der hviler på hans skuldre. Det ender, så at sige, temmelig klodset – for Emmet er måske den sidste af alle Lego-figurer som skulle bestride ekstraordinært potentiale...

Handlingsmæssigt ligger The Lego Movie sig tæt op af de fortærskede Disney-klichéer med det lille fnug som skal kæmpe mod overmagten, og hvor modgang er en del af tilværelsen, men hvor man med fleres hjælp til sidst kan nå sit mål. Der er med andre ord klikket copy/paste hvad dette angår. Hjælp får Emmet da også til at klare ærterne. Selveste Batman, Superman, Gandalf, Wonder Woman, Green Hornet og en astronaut fra det populære 80'er-space-Lego kigger forbi at giver et nap med. Sidstnævnte er ganske autentisk, da hans astronaut-hjelm naturligvis er knækket i det tynde led ved hagen, og så er der også bidemærker i hans hjelm – ganske som man også finder det, hvis man leder i sin gamle kasse med klodser fra dengang. De hjelme der gik jo i stykker som ingenting, og man måtte rigtig nok bruge tænder, for at få den forp..... hjelm af hovedet igen. Ved almindelig håndkraft var det nærmest en umulighed.

Mange andre sjove detaljer og input fra dengang findes i hobetal i The Lego Movie, og alene på grund af sin selvironi og nostalgi, vinder filmen sin brede appel. Den er ganske flot og festlig som visuelt produkt, og det er en ganske solid egenskab, når vi nu ellers har set handlingen om og om igen i adskillige sammenhænge. Det er også ganske fint at man har hevet Anthony Daniels og Billy Dee Williams til at levere de originale stemmer til Star Wars-figurerne C3PO og Lando Calrissian, som også kigger forbi. Ellers er ensemblet af stemmer leveret af Chris Pratt og Elizabeth Banks i de to hovedroller, mens Will Ferrell optræder både som stemmefører, men også i egen levende person. Store navne som Liam Neeson og Morgan Freeman er også at finde, mens Jonah Hill har et par enkelte replikker til den fjollede Green Lantern.

Man kan glædes over at minderne vælter frem, når man ser The Lego Movie. Den er på sin vis et overflødighedshorn af detaljer og effekter, men omvendt vinder den heller intet i selve sin handlingsvedholdenhed. Når man sammenholder disse to størrelser, er filmen dog stadig bestået og skal nok få sat fut i de yngste i husstanden, mens ældre generationer sagtens kan kigge med og få en oplevelse også.

Foruden filmen, indeholder denne udgivelse også et sandt festfyrværkeri af ekstra materiale. Se de sjove fraklip, de slettede scener, en række Lego-fans egne optagede småfilm, syng med på Lego-temasangen Everything is Awesome og kig eftertrykkeligt tilblivelsen efter i sømmene, for der er masser af guf af udforske her.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Warner Home Video.

Titel: The Lego Movie
Original Titel: The Lego Movie
Premieredato: 23. juni 2014
Instruktør: Phil Lord, Christopher Miller
Skuespillere: Chris Pratt, Will Ferrell, Elizabeth Banks, Will Arnett, Nick Offerman, Alison Brie, Charlie Day, Liam Neeson, Jonah Hill, Morgan Freeman
Spilletid: 100 min.
Selskab: Village Roadshow, Vertigo Entertainment, 2014
Genre: Adventure , Familie , Tegne- og animationsfilm










banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...