Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er meget let at følge med i handling, plot og udvikling i denne Lego-film. Hvis man ikke kender til Ninjago-universet på forhånd, så er der lynhurtigt hjælp at hente. Vores hovedperson er Lloyd – skoledreng om dagen og ninja om natten. Hans værste fjende er Garmadon, den sortklædte skurk, som fra sin vulkanø beskuer Ninjago som sit næste mål. For at komplicere det ellers tydelige forhold mellem godt og ondt, så er der den lille hage (venligst lånt fra Star Wars tænker jeg) at Lloyd er søn af Garmadon. Det ved Lloyd, men det ved Garmadon ikke. Sammen med sit ninja-slæng kæmper Lloyd dagligt for Ninjagos fortsatte frihed, så det ikke havner i hænderne på den pure ondskab.
Naturligvis er Garmadon i gang med en skummel plan involverende Ninjago, og det kræver da også at ninjaerne trænes af gode gamle Mester Wu for at kunne modstå. Men da en ny og muligvis endnu mere skrækkelig fjende (Meowthra) dukker op, så ophæves Lloyd og Garmadons duel for en stund. Blod er muligvis tykkere end vand, eller er det blot et trick i forhold til at narre Lloyd i jagten på det ultimative våben gemt i familiens tempel?
Charmen ved Lego-filmene er naturligvis at der er gjort en hel del for at visualisere det ellers primitive univers. Ikke primitiv i den forstand at fantasien altid vil være det bærende element, men nærmere at de hullede fødder og dåsebajerposituriske hænder er så klassiske og ensformige. Lloyds mor siger det vel af alle bedst efter en episode, hvor hun troede at det var ude med hendes søn: Lad mig lige tjekke dine fødder og hænder – åhh, gudskelov… ingen tæer eller fingre! Visualiseringen foregår også i et rask tempo, hvor Ninjago-temaet med karateelementerne og de mange actiontræk velegner sig til at træde på gaspedalen. Det nærmest fyger med klodser overalt, mens vores helte og skurke finder en grimasse der kan passe samt en god stak oneliners og vitser.
Det er ikke selve historien eller handlingen som er noget unikum. Den minder om et sammenskrab af andre platforme og skabeloner, som dermed er uden originalitet. Men til gengæld er det så langt sjovere at se dette omsat til en verden som vi kender fra vores barndom, nemlig legetøjet som uden vores hjælp er levendegjort. Der er tilmed en god veksling mellem alvor og umiddelbare tossestreger.
Dog er formatet omkring Ninjago også meget lukket og stereotypt. Det begrænser selvsagt udfoldelsesmulighederne, og indsnævrer tingene i forhold til den langt mere innovative The Lego Movie. Univers-filmene med bl.a. Lego Batman Movie som frontløber kan dog sagtens fungere som selvstændigt værk, men der går lidt for meget Karate Kid i tingene her. Sorry, men originalen er altså langt den bedste.
Bonusmaterialet er særdeles omfattende og du finder her alt fra minifilm, musikvideo’er og en lille snas omkring Lego Ninjago tv-serien som er på vej. Samlet set får denne udgivelse tre stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
