Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Richard er en midaldrende fyr, som ser frem til at gå på pension. Han får dog et chok af de helt store, da det viser sig at der er blevet svindlet med overtagelsen af hans firma, bedst som han skulle til at slippe tøjlerne og leve det søde liv. Hans virksomhed er nu fallit og der er ikke en klink i arbejdernes pensionskasse og den fratrædelsessum han skulle modtage er pist borte. Det er en lyssky forretningsmand fra Frankrig, som står bag denne handling, og da Richard ikke forstår et eneste ord på fransk, allierer han sig med sin eks-kone Kate til at tage med sig til Paris og få bragt orden i sagerne.
Du har sikkert regnet ud at tidligere mand og kone, nu er et umage par, men at kærlighedsbyen Paris nok kan få sat skik på gnisten. Du har sikkert også regnet ud at den franske svindler ikke er så nem at danse med, således at Richard og Kate må ud på lidt af et skævt eventyr, for at få hvad de kom efter. Du har sikkert også regnet ud at når komedie-genren er i højsædet, så er der brug for lidt side-kicks, hvilket leveres af et par familiemedlemmer spillet af Celia Imre og Timothy Spall. Vi ender sågar ud i lidt af et diamantkup, hvor der skal afprøves gode forklædninger til at holde sig undercover. Og så er der det allerværste, nemlig de skrækkelige dialoger og one-liners – og så det faktum at så rutinerede kræfter som Pierce Brosnan (James Bond) og Emma Thompson (Resten Af Dagen) er tvunget til at overspille så tåkrummende at det skriger til himlen.
The Love Punch er pumpet med anabolske fjollerier af værste skuffe. Komikken er overgearet og af en så klæg volumen at det er svært at tage noget som helst bare en smule seriøst. Atmosfæren er så vingummi-betændt at man kan undre sig over at så etablerede stjerner har sagt ja til at medvirke. Jeg har meget svært ved at se hvordan man man holde af The Love Punch, endvidere se at dens sødme og charme skulle kunne glæde nogen overhovedet.
Denne tåbelige farce prøver også ihærdigt at puste sig op på nogle sjove referencer mellem eks-mand og eks-kone, hvor fortidens oplevelser og pudsige indfald, skal minde dem om hvordan de klarer ærterne. Egentlig ikke nogen dum strategi, men skuespillet er så påtaget at man aldrig køber pakken. Ansvaret ligger i sidste ende hos Joel Hopkins, hvis forrige film (Sidste Chance, Harvey – med en blændende Dustin Hoffman i hovedrollen) ellers var ganske glimrende. Hopkins er faldet for metervare-slapstick og det klæder ham på ingen måde. Der skal hankes gevaldigt op på flere områder, hvis jeg skal være tilskuer til hans næste projekt.
Hvis der skulle være noget positivt at sige, så skal det måske endda være de flotte rammer som Paris altid leverer. Uanset om det er Eiffeltårnet, Triumfbuen eller de små hyggelige fortovscaféer som kulisse. Men at turen er gået til Tricolorens land og at man har fået så lidt med hjem på filmspolen, ja det er ganske enkelt for sølle. Selvom The Love Punch må lægge kind til en flad på begge sider af hovedet, så skal jeg i skyndingen også lige nævne at der dog findes langt værre bud i genren, hvilket jeg så retfærdigvis må give udslag i den ene stjerne af de to som tildeles. The Love Punch er en dårlig film, men så alligevel ikke helt nede og skrabe bunden, som andre af sine artsfæller.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox Entertainment
